Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om
He He,av av
SvarSletGod bedring - Assasins er superflot..
SvarSletMin mor fortalte at min far gik til
SvarSletlägen med arme der efter en sportsbegivenhed ikke kunne beväges
ordenlig. Lägen som hed Sprenger var kendt for som militärläge at väre en haard hund, bad min far sätte sig med ryggen mod dören
sa aabnede han dören og sörgede for at vejen ud til gaden var ryddet.Enkelte patienter der stod i vejen matte han beordre paa toilettet.Saa sneg han sig bagfra
mod min fader, med et haard enkelt
tag ryggede han den paa plads igen,
derefter rendte han i fuld firspring ud af lägevärelses gennem ventevärelset ud paa gaden
og langt op ad den og afventede der
reaktion fra patienten.
Det er en sand historie, saan da!
Jeg formoder at Sönne har haft det samme problem og som i filmen hjulpet sig selv.
Godt skuldret sönneman.
Næh, næh - han måtte en tur på Kolding Sygehus, så seje er vi alligevel ikke allesammen...
SvarSlet