Gå videre til hovedindholdet

SVAR:

Efter sigende er der krise i Grækenland – og efter grundig research har jeg fundet ud af, at EU bevilliger en hjælpepakken på omkring 900 mia. € over en treårig periode… Mit vidensniveau afspejler nogenlunde de fleste danskeres viden omkring krisen i ferielandet. Jovist, det er blevet nævnt flere gange de seneste uger, men oftest som et europæisk problem der nok skal blive løst.
Forsiderne herhjemme handler mere om….os selv. Der har været utallige reportager om danskere der er strandet i Thailand pga. askeskyen, og som beklager sig over at de lever som flygtninge… for i øvrigt under de samme forhold vi lader vores flygtninge opholde sig under i månedsvis. Så handler det også om det stigende medicinforbrug, det engelske valg, oliepølen i Golfen (altså ikke min) og om der bolles for meget i realityserien på tv3 for de unge. Ja, så er der jo også lige meldingen om, at charterferien er billig som aldrig før – måske kunne vi redde os en billig rejse til Kos eller Kreta – fedt.
Jeg har faktisk undret mig over den massive dækning af den græske krise i tysk tv. Er det fordi tyskerne er bevidste europæere eller er det fordi de skal betale – jeg ved det ikke – og – i virkeligheden bekymrer det mig heller ikke ret meget – det gør det til gengæld med de massive nedskæringer vi oplever her i DK.
Og til sidst, nye undersøgelser viser, at leveomkostningerne er 44% større i DK end syd for grænsen, så vi har vores eget at slås med – og det kan mærkes her under finanskisen.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om