Den første skoletid….tja, den kan jeg ikke huske i andet en følelses-fragmenter, og de handler mest om, at jeg ikke var særlig begejstret. Jeg kan huske at skolegården virkede utrolig stor, at der var mange trapper op til et stort koldt klasselokale, og at der kunne hentes mælk i ved siden af gymnastiksalen. Man bestilte mælkebilletter, og fik så kun udleveret med tilhørende billet – en ganske god ordning faktisk. Skolegården blev delt med nogle "åndssvage" eller døve børn – måske specialelever, ved det ikke, for mig var det det samme – og jeg var panisk angst for dem. Ikke fordi de så anderledes ud tror jeg), men fordi de var så voldsomme i deres leg eller jagt på os. Jeg husker også, at i og med at jeg ikke kunne binde snørebånd, fik jeg et par sko uden, og som gav mig ro når vi havde gymnastik – om onsdagen sikkert. Jeg husker ingen lærere, ingen klassekammerater og ingen undervisning, end sige vejen til og fra skole i Maribo.
Verninge har jeg flere erindringer om og Jejsing er nok den der karakteriserer min skolegang. Men så er der jo også lige TSØ og Egumvejens, inden det blev gymnasiet og igen Tønder, for så igen at gå i skole på først Alle (vikar), Lyng (vikar), Lillebælt (vikar) og Købmagergades – og nu BRP (for en stund). Af og til hænger skole mig ud af halsen….
sköönnnt , jeg har aldrig hört(efter) at du outede dig om din
SvarSletskoletid.
mer om de gode gamle dage.
Utroligt at du blev lærer med alle de skoler du har gået på...fik du aldrig nok?
SvarSletOg selvfølgelig hænger vores job os af og til ud af halsen - på samme måde som kassedamen der arbejder i weekenden og skraldemanden som skal op klokken røv og hente skrald.