Gå videre til hovedindholdet

Skoler


 

Den første skoletid….tja, den kan jeg ikke huske i andet en følelses-fragmenter, og de handler mest om, at jeg ikke var særlig begejstret. Jeg kan huske at skolegården virkede utrolig stor, at der var mange trapper op til et stort koldt klasselokale, og at der kunne hentes mælk i ved siden af gymnastiksalen. Man bestilte mælkebilletter, og fik så kun udleveret med tilhørende billet – en ganske god ordning faktisk. Skolegården blev delt med nogle "åndssvage" eller døve børn – måske specialelever, ved det ikke, for mig var det det samme – og jeg var panisk angst for dem. Ikke fordi de så anderledes ud tror jeg), men fordi de var så voldsomme i deres leg eller jagt på os. Jeg husker også, at i og med at jeg ikke kunne binde snørebånd, fik jeg et par sko uden, og som gav mig ro når vi havde gymnastik – om onsdagen sikkert. Jeg husker ingen lærere, ingen klassekammerater og ingen undervisning, end sige vejen til og fra skole i Maribo.

Verninge har jeg flere erindringer om og Jejsing er nok den der karakteriserer min skolegang. Men så er der jo også lige TSØ og Egumvejens, inden det blev gymnasiet og igen Tønder, for så igen at gå i skole på først Alle (vikar), Lyng (vikar), Lillebælt (vikar) og Købmagergades – og nu BRP (for en stund). Af og til hænger skole mig ud af halsen….

Kommentarer

  1. sköönnnt , jeg har aldrig hört(efter) at du outede dig om din
    skoletid.
    mer om de gode gamle dage.

    SvarSlet
  2. Utroligt at du blev lærer med alle de skoler du har gået på...fik du aldrig nok?
    Og selvfølgelig hænger vores job os af og til ud af halsen - på samme måde som kassedamen der arbejder i weekenden og skraldemanden som skal op klokken røv og hente skrald.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om