Gå videre til hovedindholdet

Süsse Verführung

I ti dage lå den der og smilede mig lige

i ansigtet. Rör ved mig sagde den og
viste sin läkreste side. Ti dage modstod
jeg ,og drömte om hvilken ekstase vi
sammen kunne opleve. Hvorfor lå den
der, så jeg altid havde den i øjet ved
min daglige opvask. En prøve lagt ud
af Jutta. Hvis ikke - nok kun en rest af
et af hendes sidste bagemaratoner.
I aftes kunne jeg ikke modsta længere
På tre minutter lovede hun at ville åbenbare
sig. Jeg skulle sørge for 300 ml koldt
mælk og et piskeris. Hun voksede fra
300 til 600 ml stor og lækker. Min
ske smuttede i hende med et lille fuff.
Hun smeltede sødt på min kælende
tunge. Jeg vidste ikke at det var
så let at flå en pakke op af den hersens
doktor Oetker.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om