Familiedagbog

Engang før jul gik jeg i gang med Ken Follets ” Giganternes fald ”, en murstensroman på 900 sider. Tidligere har jeg læst hans romaner ” Jordens søjler ” og ” Uendelige verden ”, middelalderhistorier om katedralbyggeri, der blev slugt i hast. ” Giganternes fald ” handler i begyndelsen af sidste århundrede op til og under 1. verdenskrig. Man følger en række skæbner fra Rusland, Tyskland, England og Amerika, der på en gang er tæt sammenbundne og alligevel lang fra hinanden. I øvrigt samme stil han brugte i ”Katedralbøgerne”. Denne gang går det dog alt for langsomt med min læselyst, jeg får kun læst få sider inden jeg vælter omkuld og så er 900 sider noget af en mundfuld.   Nu mangler jeg kun omkring 100 sider – og jeg synes stadig ikke romanen er komet i gang, javist den er interessant og ”hvad mon der sker”, men den er ikke dragende. Jeg tror det skyldes at jeg har læst så meget om 1. verdenskrig, at jeg ikke er modtagelig overfor non-fiktive verdenskrigsdramaer. 3 dage, så er den over

At vinde sølv er tabernes trøstpræmie, man må nøjes med andenpladsen, placeringen man taber sig til....øv. De regerende verdensmestre er fortsat Frankrig, men næste gang tager vi dem...måske. Det var ikke Frankrig der vandt vm, det var danskerne der tabte finalen - i de afgørende faser blev der begået fejl, som et mere rutineret hold - som Frankrig - ikke begår. Jeg tænker især på de to tekniske boldtab i den forlængede spilletid af hhv. Boesen og Spellerberg, de var de to scoringer vi lige netop havde haft brug for...så igen...øv. Ingen skal bebrejdes, vm har været fantastisk, de bedste hold mødtes i finalen og med lidt held og lidt mere dommertække, s havde vm været helt i rødt og hvidt. Alle danske spillere gjorde alt, og med de mange skader der opstod undervejs i turneringen - og i finalen, blev det et maksimum udbytte. Var Søndergaard ikke blevet slet i stykker i første minut, kunne hans normale 3-5 ml have udgjort forskellen og var vores første playmaker ikke blevet skadet i an

Fredericia - Qwiki Fremtidens søgemaskine, det spåes at google vil blive udfordret, prøv den...

Nej hvor tiden gaar! Jeg önsker dig god bedring.

At jeg ikke fik den stilling jeg søgte er bare fint. Jeg havde søgt den under forkerte forudsætninger og baggrund, så det var slet ikke mit arbejdsfelt, hvilket eg også gjorde klart ved samtalen – pyt, put, pyt…. Så det straks værre med De Konservatives u-økonomiske-ordfører, Heriette, der trådte tilbage, både fra posten og fra Folketinget. Nu kan hun så se tilbage på et hændelsesforløb der kunne være undgået, men hun hæver fuld folketingsløn de næste to år og ser frem mod et otium som 60-årig, men fuld efterløn og ministerpension. Jeg har derimod fået forlænget mit aktive arbejdsliv, min gave til samfundet, med 8 år, så jeg kan gå som en 68-årig gammel lærer-knark. Hurra for liberalismens solidaritet. At Tøger Seidenfaden er død er mega-trist. Han skabte en god avis, skabte en masse debat og havde altid en kritisk tilgang til autoriteterne, både røde og blå, som han provokerede gang på gang. Det er et stort tab for debat-Danmark at miste ham. R.I.P. Apropos tab. Taberne må næsten

Så går der en uge, og endnu en – og weekenderne et som små pauseglimt der flimrer forbi. Mandag morgen er hæslig, det er torsdag som regel også og lørdag morgen står der to katte klokken 8 i min fod-ende og kræver opmærksomhed – og en ny dåse kattemad. Og der bliver ser håndbold, forhåbentlig til den store guldmedalje – og hvor er det dog rart at se de danske spille bold – så længe det går. Nu skal de store tunge polakker lige overstås, så burde en semifinale være inden for rækkevidde. Jeg følger naturligvis også det tyske hold – i det omfang jeg kan. Jeg har kun zdf så det er få kampe og jeg gider for i øvrigt heller ikke høre på kommentatorerne, jeg sættes altid 60 år tilbage når jeg hører klicheerne om ”kamp til sidste mand”, eller ”jeg vil ikke nævne Algiernes navne, I kender dem jo alligevel ikke…” – og når de tyske spillere glæder sig over en scoring, er det med en aggressiv attitude – se på den dansk glæde – det er glæden ved spillet og store smil. Håber det fortsætter. Noget

Bortset fra smaa gaature bestaar livet for öjeblikket af: lange läsepassager (Das Amt, som er spändende som en kriminalroman) , lange tv-glo passager, Lange lyttepassager , korte lurpassager. En ekstragläde er at jeg paa tysk Sport1 kan se alle danske handbold- kampe, som har sagt tak for interessen og vundet kampene rup og stup. Ard og Zdf sender som sädvanlig kun de tyske kampe og jeg kan ikke döje deres selvglade og dumme kommentarer. ...og pludselig er ugen gaaet.

Paris 26 Gigapixels - Interactive virtual tour of the most beautiful monuments of Paris

Selv om der er aarhundreder imellem.....

Ikke et ord om de konservatives nye politiske formand, eller om den nyligt afgåede forkvinde. Ikke et ord om prinser eller prinsesser. Ikke et ord om folketingsvalg eller politikerlede. Ikke et ord om den økonomiske krise eller fyringer - også på min arbejdsplads, ikke et ord om vejret, sne som slud. Nu er der allerede gået to uger af det nye år, og det ligner til forveksling det gamle. Det er de samme rutiner, det sammen irritationer og bekymringer, det samme lort der sendes i tv. Jeg er igang med den samme bog som før årsskiftet og kattene æder den samme mængde mad. Nu venter jeg bare på lys.

Vi slog rekorden med blogindlæg i 2010, og så starter jeg med ”skriveblokering” i 2011. Jeg har haft adskillige indlæg på beddingen, men ingen er nået over kladde-stadiet. Jeg har netop gjort status over mine akt-elever. Hvor mange samtaler, indhold, målsætninger, aftaler med elever, team og forældre, handleplaner, evalueringer, møder etc. og generelt er det gået ganske godt. Hvis jeg skal gøre samme status over 2010 vil resultatet være det samme – det er gået ganske godt. Foråret var temmelig hektisk. Der var mange opgaver på jobbet og jeg havde også et eksamenshold på VUC, der var hele tiden noget der skulle gøres og helst straks. Sådan er det jo i perioder – kommer sikkert igen til om et par måneder. Sommeren blev forsødet af vores tur, den 3. til Kreta. Denne gang i et mere isoleret område. Det var skønt. Strand, sand, vand – vm i fodbold på tavernerne, hvad vil man mere? Måske en enkelt shoppingmulighed eller 20 – som i Rethymon, lidt mere liv, larm og fake-produkter vil bestem

Mod nye maal,