Gå videre til hovedindholdet

VM i håndbold 2011

At vinde sølv er tabernes trøstpræmie, man må nøjes med andenpladsen, placeringen man taber sig til....øv. De regerende verdensmestre er fortsat Frankrig, men næste gang tager vi dem...måske. Det var ikke Frankrig der vandt vm, det var danskerne der tabte finalen - i de afgørende faser blev der begået fejl, som et mere rutineret hold - som Frankrig - ikke begår. Jeg tænker især på de to tekniske boldtab i den forlængede spilletid af hhv. Boesen og Spellerberg, de var de to scoringer vi lige netop havde haft brug for...så igen...øv.

Ingen skal bebrejdes, vm har været fantastisk, de bedste hold mødtes i finalen og med lidt held og lidt mere dommertække, s havde vm været helt i rødt og hvidt. Alle danske spillere gjorde alt, og med de mange skader der opstod undervejs i turneringen - og i finalen, blev det et maksimum udbytte. Var Søndergaard ikke blevet slet i stykker i første minut, kunne hans normale 3-5 ml have udgjort forskellen og var vores første playmaker ikke blevet skadet i anden kamp - sååå....

Men pyt, Danmark var med hvor det var sjovt. Tak for det.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om