Gå videre til hovedindholdet

Og rigtigt godt nytår…


Vi slog rekorden med blogindlæg i 2010, og så starter jeg med ”skriveblokering” i 2011. Jeg har haft adskillige indlæg på beddingen, men ingen er nået over kladde-stadiet.

Jeg har netop gjort status over mine akt-elever. Hvor mange samtaler, indhold, målsætninger, aftaler med elever, team og forældre, handleplaner, evalueringer, møder etc. og generelt er det gået ganske godt. Hvis jeg skal gøre samme status over 2010 vil resultatet være det samme – det er gået ganske godt.

Foråret var temmelig hektisk. Der var mange opgaver på jobbet og jeg havde også et eksamenshold på VUC, der var hele tiden noget der skulle gøres og helst straks. Sådan er det jo i perioder – kommer sikkert igen til om et par måneder. Sommeren blev forsødet af vores tur, den 3. til Kreta. Denne gang i et mere isoleret område. Det var skønt. Strand, sand, vand – vm i fodbold på tavernerne, hvad vil man mere? Måske en enkelt shoppingmulighed eller 20 – som i Rethymon, lidt mere liv, larm og fake-produkter vil bestemt ikke genere os. Om vi kommer af sted denne sommer er endnu ikke afgjort, men hvis, så overvejer vi Tyrkiet – men lur mig om det ikke bliver Kreta igen. Vi har jo lige en efterskole der skal betales. Efter endnu en reform, er risen steget til 2000,- kr. – om ugen, velfærdsdanmark slår til igen….

Det er dog en pris jeg gerne betaler. At Caroline kom ind på BGI-akademiet er bare super. Hun går allerede nu og tæller ned, og ser frem til tur til Sydfrankrig, skitur til Schweiz og ca. 30 opvisninger næste forår. Fra begyndelsen af august bor der så kun 2 mennesker i nr. 36 – det bliver lidt underligt. Så er jobbet faktisk klaret, ungerne er fløjet fra reden og uanset hvor meget jeg gerne vil kontrollere, blande mig og rådgive, står de nu på egne ben – og må gøre sig deres egne erfaringer, som man selv gjorde. Så kan Lone og jeg sidde foran hver sin pc eller med hver sin bog og nyde livet.

Og nyde livet er netop et af mine nytårsfortsætter for 2011. Jeg har ikke kvittet smøgerne, jeg er ikke begyndt at løbe, jeg forbander ikke tv og spiser ikke fedtfattige produkter, næh, jeg vil bare fortsætte med at have det godt, at være der for familien, udføre mit job efter omstændighederne og finde de gode stunder – også de helt små i hverdagen.

Et andet fortsæt er, at jeg ikke gider gå op i politik. Jeg er efterhånden fløjtende ligeglad med dansk politik, dansk velfærd og al den ordgejl alle lukker ud. Jeg vil afgive min stemme til Enhedslisten og så nyde, at jeg lever i et samfund der gør alt op i penge. Efterlønnen koster, skolen koster, pleje koster… uden at nogen bekymrer sig om, hvad det ville koste hvis man ikke gjorde disse ydelser. Mennesker koster. Danmark er i øvrigt 43% dyrere at leve i en gennemsnittet i EU – ret betænkeligt synes jeg, for jeg tjener ikke 43% mere end andre steder..

Uanset indlægges kvalitet vil jeg igen ønske alle godt nytår, jeg holder meget af Jer alle sammen.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om