Gå videre til hovedindholdet

Påskebryg 2

Nu kan jeg faktisk slet ikke lide påskebryg, denne søde, stærke og mørke af-art af lagret stærkøl – just hvor foråret viser sig og julesulen er ved at være ude af fordøjelsessystemet. Kylle-kylle mig her, kylle-kylle mig der – alle steder opfordres der til påskedruk og påskefrokoster. De kommende dage vil krise-danskerne belejre de store varehuse, fylde de overdimensionerede vogne med sild, karrysalat og australsk lammekølle – for at være sikre på at overleve de to dage uden åbne butikker. Man skal sikre sig at man gør alt for at skabe en påske som den foreskrives i medierne. Jeg ser frem til påskedagene og mindes med fryd, alle de påskefilm der i sin tid blev sendt. Bibelske film om Jesu korsfæstelse, halvdyster og trygget stemning, for man kan jo ikke fejre en død – på den anden side, vi burde fejre genopstandelsen og de endelige bevis på, at Jesus rent faktisk var guds søn og ikke bare endnu en af de mange palæstinensiske jøder der ønskede særlig opmærksomhed. Med genopstandelsen blev kristendommen grundlagt og ih hvor er det ærgerligt, at Gud ikke træder frem og siger, ”se her menneskehed, her er beviset” og søger for at en million lamme pludselig bliver helbredte – sikke en effekt det ville have. Og Paven ville sidde i sit Vatikan og fryde sig – ”se her, det har vi jo altid sagt”.

Naturligvis kan man, hvis man ser efter og tolker, se gud alle steder, men man må også erkende, at miraklerne nemt kan overses. Som stakkels menneske skal man altid tro, hvilket er meget svært og faktisk er ret stort krav at stille. Hvordan skal jeg tro når der er så mange der lider overalt i verden, som udsættes krig sult, nød i alle former og afskygninger – det er ikke altid nemt at tro på det kristne budskab om næstekærlighed og tilgivelse, når der dør 10 000 børn af sult i Sudan – uanset om de er kristne eller ”hedninge” – hvis Gud er allestedsnærværende, hvorfor prioriterer han ikke dem lidt højere til fordel for kirkernes økonomi? Så er det faktisk kun en ringe trøst, at der venter Paradis når jeg dør – og lever videre…

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om