Gå videre til hovedindholdet

Lad os komme videre nu...

Af og til kan man godt sidde med den følelse af, at det man laver er nyttesløst, hvilke spor er det egentlig jeg efterlader mig når jeg engang er væk?

Nu er Osama væk, skudt og smidt i havet et eller andet sted – hvis man kan tale om et spildt liv, må hans være et godt eksempel. Han har intet som helst opnået. Han har skabt terror og frygt, skabt fjendtlighed mellem muslimer og kristen, skabt kløft mellem kulturerne – bare for at have muligheden for at udleve sin egen vision/perversion. Han har været med til at smadre Afghanistan, været indirekte involveret i millioners ulykke, skabt totalitære tilstande i mange lande – og alt sammen til ingen verdens nytte.

Han har skabt illusioner for millioner af godtroende mennesker, der oplevede ham som en person med et mål, de sidder nu tilbage og vil sikkert forbande USA på det drabeligste, måske planlægge en ynkelig hævnaktion, men til ingen verdens nytte. Stort set alle andre terrorister har opnået et eller andet mål. RAF fik skabt nye tanker omkring en systems rettigheder, Baskerne fik delvis selvbestemmelse, de mellemøstlige grupper fik af og til løsladt nogle fanger, israelerne fik et land – Osama har opnået absolut intet – nada.
Tænk hvis han havde brugt sin person, sine økonomiske midler og sin pondus på at udvikle sine versioner via dialog, så er jeg sikker på, at der kunne være opnået noget. Nu står han bare tilbage som en ussel massemorder, en hetzer, der intet har skabt ud over pleje af eget ego. Det er da ynkeligt.

Amerikanernes reaktion er efter min mening usmagelig, men absolut forståelig, for dem er han fjende numero Uno, den mand der skabte kaos i verden, især amerikanernes. At fejre en død med patriotisme ligner lidt, som når man i Libanon brænder et flag – jeg havde hellere set amerikanerne ”fejre” den lille sejr med stilhed og fællesskab, gerne foran det hvide hus eller ground Zero, men uden glæde. De skulle hellere bruge tiden på at tænke på alle de der direkte og indirekte mistede livet på grund af 11. september og de efterfølgende begivenheder.

Min retfærdighedssans er tilfredsstillet. Det glæder mig at de fik fat på forbryderen, nu er der mulighed for at skabe forståelse mellem parterne, lad os få brugt verdens resurser på andet en at vogte på hinanden.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om