Min sovelæsning er begrænset i år - ikke fordi jeg falder hurtigt i søvn, men fordi jeg åbenbart har gjort 2011 til murstensromansår, jeg læser og læser og er kun kommet til side 469...pyh.
Lige for tiden har jeg gang i 3 bøger. På lokummet læser jeg en biografi om Che Guevava, fra hans barndom til døden i Bolivia. Den er interessant og viser hvordan et menneske formes med tid. Han var ikke socialist, kom ikke fra et socialistisk miljø, men opdagede uretfærdigheden ved at rejse rundt i Sydamerika som ung. Han mødte Fidel i Mexico og en idealistisk drøm mikset med eventyrlyst gjorde ham til det frihedskæmper-ikon i dag. Indtil er jeg knap halvvejs, og han er netop "landet" på Cuba.
Jeg tygger mig også igennem en krimi/gyser - Ondskabens Hotel af Stephen King. Filmen af Kubrick er en af mine all-time favoritter, et mesterværk med Jack Nickelson, gys, gru og delirium - og derfor ville jeg også læse bogen. Den skuffer til gengæld. Hvor filmen er fyldt med suspence, ondskab og en stram tydelig historie, er romanen et misk-mask af tanker og mange, for mange, sideløbende historier. Efter 2-tredjedele er den lagt i bero - den er ganske enkel for kedelig.
I stedet er jeg gået i gang med Karsten Jensens (VI, de druknede) nyeste "UD". En samling af hans artikler, reportager, rejsebeskrivelser, essays etc - fra 72 og frem til 2010. Han beskriver tiden og tankerne, kommenterer samfundet og revser magthaverne, hvorefter en række reportager gengives som de var dengang. Det er fantastisk underholdende og interessant. Jeg elsker hans sprog, der på en gang er avanceret og snobbet, men samtidigt billedrigt, så en som jeg fatter indholdet. Jeg er kun nap nået 100 sider ind, men har allerede været en tur i Thy, en tur i Milano og er på vej til Cammbodia - alt sammen oplevet i bagklogskabens skrape pen. Jeg glæder mig til at læse videre når jeg går i seng.
Jeg må her tænke på min egen knægt - der skriver de mest fantastiske essays og litterære artikler - og som netop har fået 12 i årskarakter i stil. Han har også den evne at beskrive og fortælle komplekse historier, så han egen far fatter hvad det går ud på. Jeg opfordrer ham gang på gang til at blogge sine historie, men ak, ungdommen... han laver sine stile af pligt, ikke af lyst. I samme åndedrag vil jeg opfordre min lillebror til at begynd at blogge lidt mere igen - gerne på Urban som før. Måske kunne vi lave en rigtig blog, med egen adresse - 9 kr. om måneden er vel overkommeligt, men hvad skal den så hedde???
Gonat.
Lige for tiden har jeg gang i 3 bøger. På lokummet læser jeg en biografi om Che Guevava, fra hans barndom til døden i Bolivia. Den er interessant og viser hvordan et menneske formes med tid. Han var ikke socialist, kom ikke fra et socialistisk miljø, men opdagede uretfærdigheden ved at rejse rundt i Sydamerika som ung. Han mødte Fidel i Mexico og en idealistisk drøm mikset med eventyrlyst gjorde ham til det frihedskæmper-ikon i dag. Indtil er jeg knap halvvejs, og han er netop "landet" på Cuba.
Jeg tygger mig også igennem en krimi/gyser - Ondskabens Hotel af Stephen King. Filmen af Kubrick er en af mine all-time favoritter, et mesterværk med Jack Nickelson, gys, gru og delirium - og derfor ville jeg også læse bogen. Den skuffer til gengæld. Hvor filmen er fyldt med suspence, ondskab og en stram tydelig historie, er romanen et misk-mask af tanker og mange, for mange, sideløbende historier. Efter 2-tredjedele er den lagt i bero - den er ganske enkel for kedelig.
I stedet er jeg gået i gang med Karsten Jensens (VI, de druknede) nyeste "UD". En samling af hans artikler, reportager, rejsebeskrivelser, essays etc - fra 72 og frem til 2010. Han beskriver tiden og tankerne, kommenterer samfundet og revser magthaverne, hvorefter en række reportager gengives som de var dengang. Det er fantastisk underholdende og interessant. Jeg elsker hans sprog, der på en gang er avanceret og snobbet, men samtidigt billedrigt, så en som jeg fatter indholdet. Jeg er kun nap nået 100 sider ind, men har allerede været en tur i Thy, en tur i Milano og er på vej til Cammbodia - alt sammen oplevet i bagklogskabens skrape pen. Jeg glæder mig til at læse videre når jeg går i seng.
Jeg må her tænke på min egen knægt - der skriver de mest fantastiske essays og litterære artikler - og som netop har fået 12 i årskarakter i stil. Han har også den evne at beskrive og fortælle komplekse historier, så han egen far fatter hvad det går ud på. Jeg opfordrer ham gang på gang til at blogge sine historie, men ak, ungdommen... han laver sine stile af pligt, ikke af lyst. I samme åndedrag vil jeg opfordre min lillebror til at begynd at blogge lidt mere igen - gerne på Urban som før. Måske kunne vi lave en rigtig blog, med egen adresse - 9 kr. om måneden er vel overkommeligt, men hvad skal den så hedde???
Gonat.
og Caroline har just fået 12 i mundlig dansk til eksamen, godt børnene ikke slægter deres far på...
SvarSlet