Lide mere

Når man befinder sig på en festivalplads med 18000 er der mange sjove og interessante mennesker man kan sidde og observere i smug.

Der er flokken af halvgamle piger (over 37 år), der er ”fjalede” og tøsepjattede, larmende og overdrevet dansende og hujende til selv de kedeligste opvarmningsbands. Hver gang et nyt nummer starter, danser de vildt og viser sig frem, for efter 1 minut at have tabt pusten og lysten – indtil næste nummer begynder. Jeg fornemmede også en smule konkurrence mellem dem. Skjulte blikke, hvisken når en var efter øl, make-uppen der skulle rettes – nej, dette handlede mere om en tøsetur, der skulle også positioneres i gruppen.

Der er også den halvgamle, tykke fyr i undertrøje og shorts, der sammen med sin lidt forhutlede udseende kone sætter sig på et ternet medbragt tæppe. De sidder og kigger ud i luften, ikke et ord veksles. Efter en halv times tid tager han en kæmpe hashpibe frem og begynder at sprede duften (af rosmarin?) i en stor sky omkring sig. Konen flytter sig bort, mens han ligger på tæppet og stener. Det gør han faktisk hele eftermiddagen og aftenen.

En gruppe svenskere dukker op. Helt unge fyre, trendy tøj og blonde – og fulde som kun svenskere ses. De maser sig frem hvor de vil, efterfulgt af vred blikke. De er hensynsløse overfor all andre end dem selv og deres behov for en god plads. Når de er i farvandet breder man lige sine skuldre lidt mere, kigger på dem og klar til at besvare et eventuelt skub med et endnu større. Jeg tror ikke de holdt aftenen over.

En far i lilla finder en god plads og vinker familien hen til sig. Stolt over fundet anviser han resten af familien deres pladser. Familien består af far, mor, søn på 13-15 år og en udviklingsstudent. Det er tydeligt hvem der er Prince-fan og det er lige så tydeligt, at han er den eneste der har interesse. Knægten står med hætten over hovedet og ansigtet rette væk fra scenen, smågabende og tydelige uinteresseret. Far springer rundt og forsøger at sprede sig egen begejstring, mor smiler venligt til ham og studenten forstår ikke så meget af hvad der foregår. På et tidspunkt prikker far til knægten, for at opmuntre ham, men også for at sige ”vær dog med knægt”. Det tages ilde op. Knægten vender sig mere provokativt bort og mor beskytter ham. Nu vis hun også disinteresse. Far opgiver og kommer i tanke om gæsten. Han tager billeder, smiler og pjatter, men det synes ikke at fænge andet en venlige smil og passiv deltagelse. Stemningen er ikke god og forbedres ikke i løbet af dagen. Det er far – og så de andre. Da koncerten starter, har far valgt de andre fra. Han laver sin egen lille fest, kaster af og til blikke mod familien, men da de ikke returneres, fester han videre. Netop under Purple Rain vælger de at gå –  dels fordi far er træt af de andre, dels fordi de så kan komme hurtigere ud i bilen – og hjem. De er da ærgerligt, for da topper koncerten med fyrværkere, lilla regn og super musik. Jeg havde lidt ondt af faren, på den anden side har han sikker forsøgt at påtvinge andre sin begejstring og sættes dagordenen, måske skulle han have lyttet lidt tidligere.

Endnu en far sidder med sin knægt. Begge er iklædt deres obligatoriske lilla tshirts. De nyder solen, en fadøl og en cola. Når der er optrædende rejser de sig og deltager med klap, pift og nikkende anerkendelse. I pauserne skiftes de til at tisse af, hente mad eller bare strække benene, men skal nødigt miste sin plads. Det er tydeligt at de hygger sig. De er kommet for at nyde musikken og dele endnu en oplevelse med store kunstnere. Da Prince er på glæder de sig sammen. De udveksler anerkendende blikke og forsøger at være den der gætter nummeret og udgivelsen først. Faren taber som regel.