Gå videre til hovedindholdet

Læsning


Jeg er i gang med at læse en bog der indeholder de telegrammer Churchill og Stalin sendte hinanden under 2. verdenskrig. Der kommenterer eller forklares intet, kun telegrammerne – og det er meget interessant.  Jeg er endnu ikke nået længere end til foråret 43, Stalingrad er lige faldet og Rommel får tæsk i Nordafrika.  Churchill er en flittig afsender, han beretter om konvojerne i Nordhavet, krigen i Stillehavet og planerne for Sicilien, Stalin er anderledes reserveret og svarer altid venligt, men bestemt og uden at nævne nogen russiske planer eller tanker. Stalin opfordrer hele tiden til at sende mere materiel til Rusland med en kritisk undertone, der antyder, at USA og England ikke yder nok. Det er lige så tydeligt at Chrchill hele tiden forsøger at ”please” den russiske diktator, at stryge ham med hårene, sikkert i angst for, at Sovjet og Tyskland kunne finde en separatfred. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om