Steppebrand?

Når jeg tænder for tv´et sidder der som regel en velbetalt og højtuddannet økonom og beretter om hvor skidte det hele er – i Japan, i Usa, i Spanien og ikke mindst i det lille Kongerige. Med bævrende og tungsindig stemme siger han nogle tal og nogle procenter – og ser meget bekymret ud, og spår så lidt om fremtiden, som han og alle andre har glemt dagen efter. Det været af det hele er, at jeg ikke fatter en skid og er total uinteresseret oveni. Jeg kan mærke at priserne stiger helt vild, hold kæft hvor er hverdagen dyr og luksus er ikke i højsædet pt. hvis jeg nu havde været 22 år, arbejdsløs og med ”no future”, ville det at smadre et eller andet ikke være utænkeligt. Se bare på de reserverede englændere. Bevares, det er bøller der begår hærværk og tyveri, men det gjorde de ikke for 10 år siden – så det må være mere end ballade, det er en tendens i tiden. Trykket i de laveste lag i samfundet er ganske enkelt blevet for stort, frustrationerne skal ud og hobens raseri er en god lejlighed til det. Staten modreagerer naturligvis med magt, men, som nogen ledere udtaler, kalde det ubegrundet hærværk, er at negligere det og ikke tage det seriøst nok.

Skellet mellem økonomernes digitale verden og den socialt trænges er ganske enkelt for stort. De sidste tyve års ”kapitalisme over alt andet”, er slået fejl. Den liberalistiske tankegang uden konkurrence har spillet lige så fallit som den socialistiske/kommunistiske gjorde i sin tid – det går ganske enkelt ikke når de politiske fløje fører for at holde andre fra fadet frem for at skabe et retfærdigt og fungerende samfund.

Optøjerne tror jeg vil blive en hverdagsting, de vil sprede sig til andre lande, det handler ikke mere om etniske uroligheder, men et samfund der er blevet umenneskeliggjort i jagten på lave skatteprocenter – skammeligt.