Når en eller anden
nu har valgt at smide stegefedt ud i håndvasken, kan man stå med den
udfordring, at vasken stopper til. Den udfordring stod jeg med her til morgen –
og fik den naturligvis løst med en gammeldags svupper og en flaske Vel
opvaskemiddel. Efter at have svuppet gennemløb fik jeg lidt fedt på mig – og måtte
bruge opvaskemiddel for at få affedtet hænderne i gang.
Duften af rene
hænder i Vel fik en gammel erindring frem.
Da jeg gik i 8. Klasse
var det med rutebil hver morgen fra Jejsing til Tønder. Bussen gik omkring 20
over 7 og bumlede afsted mod storbyen fyldt med bønder og bondetøser. Halvvejs
mellem Jejsing og Rørkær, ved en grusvej steg der altid en pige på bussen. Hun
vat stor, høj og grov, og så ældre ud end os andre barnerøve. Bussen var næsten
altid fyldt, så hun måtte altid godt igennem bussen inden hun fandt en plads.
Det jeg især husker er hendes ”duft”. Det var ikke parfume, det var ikke sæbe –
det var opvaskemiddel – og nu er jeg sikker på at det var Vel-opvaskemiddel –
og det dufter sikkert godt på glas og tallerkner, men ikke på mennesker.
Den gode tanke er,
at hun måtte vaske op hver morgen, den mindre gode er, at hun reelt vaskede sig
med Vel. Hun kom fra en møggård langt-pokker-i-vold, var lidt en ”særling”
(syntes vi) og var altid alene. Jeg bved ikke noget om hende, men hendes ”duft”
af opvaskemiddel gør, at jeg køber et andet mærke i dag.
Kommentarer
Send en kommentar