Gå videre til hovedindholdet

Og så er det den 22…




Og jorden er ikke gået under, ak, de gamle maya-guder må være skuffede.
Og juletræet er købt og venter på at blive taget til nåde og komme ind i varmen og blive iklædt sit fineste puds.
Og i morgen skal kalkunen hentes, udbenet og farseret – og sikkert halvdyr.

Men det gør ikke noget, for det er jul og vi har ferie.

Og Caroline går tilfreds (og forelsket rundt) med sin Magnus.
Og de laver konfekt sammen, små juletræer og lyserøde grise.
Og snupper sin fars master-card for at købe sine julegaver.

Men det gør intet – for julen er startet og jeg er tilfreds.

Og gaverne er købt, pakket og klar til at blive flået op.
Og alt er på plads, manden til julen, slik, frugt og julelys.
Og når sneen snart daler og dækker landet i hvidt, så smider jeg et stykke brænde mere på pejsen.

Det er jul.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om