Gå videre til hovedindholdet
naar klokken nermer sig 12 hen paa aftenen
laenges min gamle korpus efter et blödt under-
lag og jeg glaeder mig til min seng. Jeg tar gerne
et par sider af den naermest ved mit hoved
liggende bog,som for tiden er en tysk roman,som
er skrevet at en tysk forfatterinde der kunne
vaere mit barnebarn og  - emnet er min ungdomstid
halvtresserne (Landgericht)
det er da meget intresant  og sommetider baade
kedelig , uspändende. Hvordan vil vores efterkommere
bedömme vores tid ? for det meste for vi det jo
af naturlige aarsager ikke at vide ,her dog en mulighed
det ville väre det samme som hvis jeg som 20 aarig
havde skrevet om aarhundredeskiftet. Det hele bliver
serveret uden fölelse jeg ynes at det ligefrem skrier
ud af hendes text at hun selv ikke har oplevet denne tid.
men lad os se der er 160 sider endnu......
Jeg har ingen problemer med at falde i sövn.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om