Gå videre til hovedindholdet

Uddannelse og fritd...


Lige for tiden er jeg på efter-videreuddannelse, det der blev lovet os i forbindelse med skolereformen som plaster på såret. I hele syn uger skal jeg ikke i skole, men være studerende – fuldtids – 40 timer om ugen, men masser af læsestof, undervisning og en PD som afslutning. Det gode ved at være studerende er, at der er undervisning to dage om ugen (to!) og den resterende tid er læsetid, studiegruppe og ikke mindst opgaveskrivning – og det bliver hårdt nok. Jeg har aldrig været ret akademisk anlagt, jeg er praktiker – så jeg har meget svært ved at fylde det ene flotte ord på efter det andet, for så at nå frem til en konklusion der er åbenlys. Men det er kravene, så dem må jeg leve op til – jeg ved, at jeg vil forbande skriveriet i oktober.  Det jeg uddannes i er klasseledelse og didaktik (planlægning…), lidt absurd efter 25 år som lærer, men interessant, for det meste af det jeg gør er meget lig idealet…så der skal blot tvistes hist og pist. Men to dage skole og tre dages læsning….skønt…

Derfor vil jeg også bruge dagen i dag på at tage over til Caroline. Det er bare en smuttur, med lidt friskbagt knækbrød, lidt forskellige madvarer, tøj og sko. En lille hilsen fra Jylland. Jeg tror det er rart at få lidt ”hjemme” med over til det nye liv i hovedstaden. Det er lidt underligt ikke at have sin datter derhjemme mere, men så længe hun trives så godt og befinder sig vel, går det. Jeg synes det er så hyggeligt at tage en tur til København af og til.

Lone bliver 50 år snart – på fredag – og den fejres med en lille middag i Firenze. Jeg har aflyst Nancy på turen, så torsdag aften tager vi af sted fra Billund til Pisa, bliver afhentet mod Pistoia og videre til Bellavalle hvor huset vi påtænker at købe ligger. Der skal vi være nogle dage og blandt andet til Firenze på fredag – det er da fantastisk, ikke? Dem vi skal købe huset af er vores værter og de har planlagt vores lille ophold. Huset ligger meget afsides i bjergene omkring Firenze og Pisa. Det ligger uden for en lille by, uden for Google-bilens rækkevidde, omgivet af skov og vildsvind i hobetal. Huset er sat meget i stand og svarer til en godt dansk sommerhus.

Jeg har sat et nyt tomt kort i fotoapparatet, og er klar til at tage en masse fotos og ikke mindst nyde turen. Der følger garanteret mere….

Kommentarer

  1. Ih en lille kærestetur for 50 års parret . God tur .☀️

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om