Gå videre til hovedindholdet

Eksistensen

Det er vel sådan alle familier går op i limningen. Barndommen for mor og far`s kærligshedsfrugter er slut. Nye interesser nye græsgange søges alt det gamle gør
sur, nu gælder egne oplevelser at kunne mestre udfordringerne og bevise sin
selvstændighed det er nu er programmet.
Det er da ganske naturligt at det går sådan, efterkommerne undrer sig da heller
mere at selve grundstokken af deres eksistens bryder fra hinanden. Alle har ret
til et liv efter ønske. Skal vi sa lige for en god ordens skyld tilføje at det helst ikke
skal være pa bekostning af andre`s lykke og velfærd.
Denne delingsprocess er dog yderst kompliceret idet den kan gentage sig og blive
reversibel. Livet kan for dem der har rette øje for de, blive mere farverigt og spændende.

........

Jeg tænker hvor er de mon hende? Knægterne og tøsen! De prøver sig frem i verdenen
idag nemmere end for aar tilbage. Soler sig i glansen på andre ukendte blog`s.

Ærlig talt familiesiden er i det seneste ret så kedelig og hvem for pokker skriver der??.

Godt- da! livet går videre for alle jer og mig.

God söndag

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om