Gå videre til hovedindholdet

"Nu dages det brødre..."

1. Maj er nærmest blevet et "FY-ord" her i det lykkelige kongerige. Dem der gider bevæge sig til et fællesmøde er nærmest til grin og det vil ikke undre ig, om 1. maj bliver afskaffet inden længe. Jeg synes det er skide ærgeligt, at danskerne er blevet et så himmelråbende dumt og ignorant folkefærd. Der er masser af idioter der har holdninger, men enten er de rabiate (både højre- og venstrefløj) eller også er de fuldstændige ligegyldige.

Handler det om tørklæder, svinetransport eller kinky sex vælter det ind med holdninger og meninger, såfremt indlægget ikke er over et lix-tal på 11 (3./4. klassetrin), men handler det om noget mere essentielt, noget med værdi - og især noget hvor man skal forholde sig selvkritisk, er der ingen respons.

De holdninger der oftest dukker op på ebblog - er desværre også ret repræsentativt for befolkningen - det skal vi sgu nok få lavet om på...

God 1. maj

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om