Gå videre til hovedindholdet

God pinse.

Pinsen var i min barndom et af de store begivenheder.
Egentlig ikke på grund af helligdagen i sig selv, men
det var samtidig starten pa sommersaisonen. Min mor
havde hos quelle bestilt lidt nyt tøj til drengene. Og
pinsesøndag skulle det vises frem. Det var den tid hvor
man skelnede imellem hverdags og søndagstøj. Denne
gang fik vi Herman og jeg hver 1 par korte ”moderne ”
korte bukser med påsyede ekstra lommer (militairy) i
blåt. Glimrende til de nye FDF bælter. I samme stof
som de senere jeans. Dertil en kortærmet ternet skjorte
i rød og blå. Nye sokker og flotte blå kinasportsko.
Inde i byen vrimlede det med menesker der også skulle
vise deres nye klunds frem for offenligheden, der var både
nye habitter, lederhosen og tirolerjakker og tit var vi da
også glad for at mors pengepung var så smal, at vi slap for
at rende rundt i meget af det stas vores kammerater der
havde bedre kår måtte vise frem. Tøjet blev så efter pinse-
ferien skoletøj og måtte holde til sommerferien hvor vores
værter sørgede for nyekvipering fra skov`s varehus.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om