Familiedagbog

Når man søger på ordet hukommelse på Live.com, får man en masse hinst vedrørende computerer, telefoner etc. Ordet hukommelse er idag blevet til et edb-ord frem for, det har kunne huske fra tidligere tider.. Jeg havde en meget interessant, kort, men interessant samtale med Søren idag vedrørende "at have erindringer". Det var naturligvis i forbindelse med Sigge - jeg havde bestukket hende med en lille gave - som hun sikkert ikke vil have den mindste erindring om når hun er 15 år gammel. Jeg er til gengæld sikker på, at jeg vil huske det - for det sker ikke så ofte... Det er fantastisk når man læser biografier hvad folk kan huske om deres kvarter, deres forældre og deres hverdag - Søren påstår at han intet kan huske fra sine første 15 leveår, hvad kan jeg huske - hvad er den tidligste erindring jeg har? Kan jeg huske noget fra Odense, næh, ikke andet en hvad jeg har set på billeder af køkkenborde, kiosker og sodavand. Kan jeg huske noget fra Gammel Køge landevej? Måske...et isme

Ovenstående billede er taget med et højhastighedskamera, af god tysk kvalitet. Hvis man ser nærmere efter, kan man se to herrer der løber fra deres alder, især fordi et par yngre kvindlige kolleger er på vej imod dem (ude af fokus). Ved nærmere analyses se det også, at herrerne normalt bedriver idæt i form af fodbold (bnstilling + tøj), samt, at billedet er tager ca. 457 meter efter start. "Efterbilledet" er desværre endnu ikke frigivet af "Kulturcentret for kropsbevidthed og skønhed....

Mens` mine börn flagrer rundt i Rom, Paris, New York, Berlin og Brüssel.... leder jeg stadig efter min pengepung i Tessin, i haabet at The POLIZEI gör deres beste.

Berlin, forbered dig på en "invasion" som ikke er set lignede siden 45. Min lillebror ankommer mandag, efter at have tilbragt 9 timer i en bus fra ØsterLindet rejser, fyldt til bristepunktet med fedterøve (ferien er i uge 42) og pensionister, der drikker Slots og holder timelange pauser på rastepladserne. Apropos 9 timer i bus - jeg kan huske når familien tog på de berømmede søndagsture, at netop lillebror, ud over at være tørstig, sad utålmodigt og uroligt allerede efter 5 km - og så 9 (ni) timer. Kære broder, jeg misunder dig en smule - og ønsker dig en rigtig god tur - og glæder mig til at høre om de seværdigheder jeg aldrig kommer til at se....

At man kan miste sin pengepung, sker og er sket for selv de bedste.... Hvem husker ikke Dupont´ernes problemer med lommetyvveriet i "Rackham den rødes skat" - og deres geniale løsning på problemet - kæder og elastikker....

Umiddelbart havde jeg i sinde at anbefale en tur til Rom, men når man kan miste sin pung i Tessin, er Rom måske ikke stedet man skal begive sig i mod - Quo Vadis... Nu er vi vendt tilbage til det kolde nord, tilbage til biler på række, tilbage til fortorve med plads og tilbage til handlende der ikke forsøger at sælge dig alverdens krims-krams - eller bare bomme penge fra dig. Turen til Rom var fantastisk. Den var hård, fordi vi var på gaden fra 8-morgen til 23-aften, i jagtnen på seværdigheder. Hovedet er fuldt af så mange indtryk, at dette indlæg nok vil blive temmeligt langt - so preparare. Afrejse: Afgang planmæssigt fra Billund, søndag kl. 13.45- med GirJet, et lowbudget spansk selskab, som jeg kun kan rose meget positivt, det var mange gange bedre end Sterling i sommers. Det gode ved turen var at der var totalt skyfrit stort set hele turen. Det var især morsomt at se Tønning fra 7 km.s højde - og hele området som på Google - alletiders. Efterhånden som vi bevægede os sydover, så

Sigrid kunne godt tænke sig en rolle i filmatiseringen af The Tessin Mystery.

Ved besøget pa politistationen i Tessin som har åbent for publikum 2 timer om ugen., behandlede man min sag åbenbart som ”Fundsache”. Man havde modtaget en kuvert med juledekoration pa forsiden indeholdende alle mine kort kredit og trækkekort, diverse beviser (blodgruppe mm) og en bunke kasseboner,- jeg har den vane ikke kun at lægge byttepengene tilbage i pungen, men også kviteringerne. Så kun en underskrift og jeg kunne jo være glad at have mine sager tilbage. Jamen hvad med pengene hvad med pungen af sort gedelæder? Kortene falder da ikke sadan af sig selv ud. Og kuverten stammer heller ikke fra min pung! Sa faldt tiøren hos politibetjenten, nå jamen så må vi jo hellere passe på kuverten det er jo nu et bevistykke og vi anmelder sagen som ”Unterschlagung von Fundsache” De er bevist af en eller anden grund fjernet fra pungen og afleveret i en gammel julekonvulut, som fandtes i rodeskuffen, i olitiets postkasse. Af tyven eller hans mor eller bedstemor ..man behold pengene og pungen re

Min Pengepung er væk. Det var politiet der opdagede det først. Man ringede fra stationen i Tessin og spurgte venligst om jeg savnede mine kreditkort. Jeg kunne hente dem på tirsdag mellem 15 og 17 for der havde man ”Sprechtag” . Der er tusind spørgsmal der farer gennem hovedet, er alle kort der? Det ser ud til m/k der har fundet eller taget den kun havde øje for kontanterne ..og pungen. Man havde fundet diverse kort i stationens postkasse, en venlig borger havde lagt dem i. yderlige informationer pa tirsdag som sagt. I næsten to dage er jeg gået rundt og ikke bemærket det, det ærgrer mig mest. Hvornår har jeg brugt den sidst? Lørdag ved to tiden hos ALDI i Tessin jeg var kørt til byen for at købe parmesanosten til Jutta gæstebud for familien om aftenen, da jeg var pa motorcykel forstuvede jeg osten i rygsækken pa ALDI pakkebord efter kassen. Om jeg sa har lagt fra mig på bordet og sa gaet kan jeg ikke sige med sikkerhed det var sidste gang jeg brugte den. Normal forstuves den i somm

Nu varer det ikke så længe, så befinder vi os i bella Roma. Afgang søndag 11.45 - hjemkomst torsdag. Program, lidt romerrige, lidt Moussolini, lidt Pave, lidt sejltur på Tiberen og lidt Stadio Olympico - og masser af skøn mad. Kattene passes af erfarne kassepasserer og lønnen vil blive udbetalt i postkort og madonnafigurer fra Vertikanet. God ferie - og så bliver der plads på bloggen en uges tid.

Jeg blev via min funktion kaldt akut hen til en knægt, der var ved at smadre et klasseværelse i arrigskab, "Thomas, kan du ikke lige..." Joda, svarede jeg promte, mens min hjerne sukkede dybt over, at det faktisk var frikvarter, at jeg var smøgtrængende og enormt kaffesyg. Jeg gik ind til drengen, der hurtigt faldt til ro (sådan virker jeg...) og snart sad vi ved computeren og spillede Pixeline (rædselsfuldt, men pædagogisk forsvarligt i netop denne situation). Timerne gik, vi spillede, snakkede, fandt tilbage til en normal adfærd og fik vasket op! Efter to timer gad jeg ikke mere - jeg havde også fået vikartimer og smøglysten oversteg grænseværdien for NU. Da jeg fulgte drengen tilbage til hans klasse, lød der et kæmpe brøl fra en af lærerne der var ifærd med at give en anden elev et gigantisk fur, en skideballe af rang, med et lydniveau som The Who i 77. Knægten jeg havde haft reagerede som katten på tegningen..Han blev så forskrækket, selvom han godt var klar over at det i

For mange år siden, da mit tysk endnu var under udvikling - og ikke under afvikling som nu, sad jeg de sene nattetimer og så filmatiseringen af just afdøde Kempowskis "Taldelloeser og Woflf". Jeg har senere set en genudsendelse, men de seneste år er den ikke dukket op, på trods af det store boom til film og serien om 2. vedenskrig - hvorfor mon? Jeg tror det var igennem den tv-serie, som jeg husker som ganske fremragende, at jeg fik lagt kimen til det spørgsmål jeg siden har forsøgt at læse mig til - hvordan kunne et ideologi som nazismen overtage og gennemsyre et samfund, der rent kulturhistorisk var førende i Europa, og føre dets folk til undergang? Jeg har læst hunderedevis af bøger og romaner - og er endnu ikke nærmere svaret...andet end, at det må igge i den tyske folkesjæl... en forfærdelig "racistisk" konklusion, der ikke kan dokumenteres - men kun forklares rent følelsesmæssigt, for der findes intet andet folk der har handlet på samme måde end det tyske - er

Natten til fredag den 5 Oktober döde forfatter Walter Kempowski. Han blev 78 aar. Walter Kempowski var min foretrukne läsestoff leverandör. Hans historier hans romaner og sidst og ikke mindst hans värker som kronist af Tysklands historie i min levetid för mig til gang paa gang at läse i hans värker. I "Das Echolot" har han givet den almindelige tysker stemme, selv betegnede hans sit arbejde som advokat for dem der mistede livet i det store ragnerock. Han var eneststaaende blandt de tyske forfattere.

Det var godt vi fik Lotte på, så kommer der ikke de lange pauser...........................................................................................................................................................................................................................................