Når man søger på ordet hukommelse på Live.com, får man en masse hinst vedrørende computerer, telefoner etc. Ordet hukommelse er idag blevet til et edb-ord frem for, det har kunne huske fra tidligere tider..
Jeg havde en meget interessant, kort, men interessant samtale med Søren idag vedrørende "at have erindringer". Det var naturligvis i forbindelse med Sigge - jeg havde bestukket hende med en lille gave - som hun sikkert ikke vil have den mindste erindring om når hun er 15 år gammel. Jeg er til gengæld sikker på, at jeg vil huske det - for det sker ikke så ofte...
Det er fantastisk når man læser biografier hvad folk kan huske om deres kvarter, deres forældre og deres hverdag - Søren påstår at han intet kan huske fra sine første 15 leveår, hvad kan jeg huske - hvad er den tidligste erindring jeg har? Kan jeg huske noget fra Odense, næh, ikke andet en hvad jeg har set på billeder af køkkenborde, kiosker og sodavand. Kan jeg huske noget fra Gammel Køge landevej? Måske...et ismejeri og en klemt finger, men absolut ingen følelser overhovedet. Erikaparken...nogle glimt af legeplads og hegn, en vicevært der kom til skabe med en græsklipper, noget glasuld jeg legede med - og en lakridsoplukker, der skuffede mig efter et biografbesøg af mine forældre...og Gladsaxe bibliotek der lugtede "socialdemokratisk"....tror jeg nok. Jeg har ikke den mindste erindring om hverdagen. Også Mariebo er lidt uklart. Jeg tror jeg kan huske mit tuderi i forbindelse med skolestarten, og at jeg blev trøstet.. Jeg husker også en blyindfattet rude ud mod vejen og vores K-70. Verninge begynder at stå klarere, jeg kan huske nogle kammerater, lidt skolegang, en gammel lærerinde, men mest af alt forbinder jeg Verninge med frisk luft, gåture, kornmarker, skove, flintesten og Langsted kær...??? Jeg husker også mit første mål...det var den dag vi skulle flytte, tror jeg, og mine forældre så det ikke - skam jer.
I Tønder er jeg så stor at mine mere beskrivende erindringer kan startes. Jeg kan huske mine lærere, mine kammerater, mine fjender, den første kæreste, den anden kæreste og hende der ikke ville være min kæreste (bitch). Jeg kan huske mine mål, endda min træning. Jeg kan huske mine narrestreger, jo jo, kære forældre, de var der....hehe..og jeg kan huske ishuset.
Mærkelig hvad der dukker op - for jeg kan faktisk ikke huske hvem jeg aftlt møde med i morgen, men kan det mest af HSV´s hold fra sæsonen 81-82... tænk alle de oplevelser Sigge endnu har til gode...jeg tror ikke jeg vil give hende flere gaver, før hun husker det - i 10-årsalderen.
Jeg havde en meget interessant, kort, men interessant samtale med Søren idag vedrørende "at have erindringer". Det var naturligvis i forbindelse med Sigge - jeg havde bestukket hende med en lille gave - som hun sikkert ikke vil have den mindste erindring om når hun er 15 år gammel. Jeg er til gengæld sikker på, at jeg vil huske det - for det sker ikke så ofte...
Det er fantastisk når man læser biografier hvad folk kan huske om deres kvarter, deres forældre og deres hverdag - Søren påstår at han intet kan huske fra sine første 15 leveår, hvad kan jeg huske - hvad er den tidligste erindring jeg har? Kan jeg huske noget fra Odense, næh, ikke andet en hvad jeg har set på billeder af køkkenborde, kiosker og sodavand. Kan jeg huske noget fra Gammel Køge landevej? Måske...et ismejeri og en klemt finger, men absolut ingen følelser overhovedet. Erikaparken...nogle glimt af legeplads og hegn, en vicevært der kom til skabe med en græsklipper, noget glasuld jeg legede med - og en lakridsoplukker, der skuffede mig efter et biografbesøg af mine forældre...og Gladsaxe bibliotek der lugtede "socialdemokratisk"....tror jeg nok. Jeg har ikke den mindste erindring om hverdagen. Også Mariebo er lidt uklart. Jeg tror jeg kan huske mit tuderi i forbindelse med skolestarten, og at jeg blev trøstet.. Jeg husker også en blyindfattet rude ud mod vejen og vores K-70. Verninge begynder at stå klarere, jeg kan huske nogle kammerater, lidt skolegang, en gammel lærerinde, men mest af alt forbinder jeg Verninge med frisk luft, gåture, kornmarker, skove, flintesten og Langsted kær...??? Jeg husker også mit første mål...det var den dag vi skulle flytte, tror jeg, og mine forældre så det ikke - skam jer.
I Tønder er jeg så stor at mine mere beskrivende erindringer kan startes. Jeg kan huske mine lærere, mine kammerater, mine fjender, den første kæreste, den anden kæreste og hende der ikke ville være min kæreste (bitch). Jeg kan huske mine mål, endda min træning. Jeg kan huske mine narrestreger, jo jo, kære forældre, de var der....hehe..og jeg kan huske ishuset.
Mærkelig hvad der dukker op - for jeg kan faktisk ikke huske hvem jeg aftlt møde med i morgen, men kan det mest af HSV´s hold fra sæsonen 81-82... tænk alle de oplevelser Sigge endnu har til gode...jeg tror ikke jeg vil give hende flere gaver, før hun husker det - i 10-årsalderen.
Kommentarer
Send en kommentar