Gå videre til hovedindholdet

Roma

Umiddelbart havde jeg i sinde at anbefale en tur til Rom, men når man kan miste sin pung i Tessin, er Rom måske ikke stedet man skal begive sig i mod - Quo Vadis...

Nu er vi vendt tilbage til det kolde nord, tilbage til biler på række, tilbage til fortorve med plads og tilbage til handlende der ikke forsøger at sælge dig alverdens krims-krams - eller bare bomme penge fra dig.

Turen til Rom var fantastisk. Den var hård, fordi vi var på gaden fra 8-morgen til 23-aften, i jagtnen på seværdigheder. Hovedet er fuldt af så mange indtryk, at dette indlæg nok vil blive temmeligt langt - so preparare.

Afrejse:
Afgang planmæssigt fra Billund, søndag kl. 13.45- med GirJet, et lowbudget spansk selskab, som jeg kun kan rose meget positivt, det var mange gange bedre end Sterling i sommers. Det gode ved turen var at der var totalt skyfrit stort set hele turen. Det var især morsomt at se Tønning fra 7 km.s højde - og hele området som på Google - alletiders. Efterhånden som vi bevægede os sydover, så vi tyske storbyen og da vi kom til alperne, blev man overvældet af den skønhed - det var et smukt syn. Vi landede i "Leonardo Da Vinci" kl. 16.00 - og blev transporteret til vores lejlighed. Lejligheden lå i Lazio-området, arbejderkvarteret ca. 10 min. metrokørsel fra Colosseum. Lejligheden var helt ny og ganske pæn, den lå med bagsiden til Metroen (4 meter) og med et discotek foran (11.meter) - men intet kunne forstyrre os. Den første aften blev afsluttet med Risotto på en lokal restaurant og en gåtur i nærområdet (Pyramida).

Roma:
Hold kæft hvor er der mange biler, og ikke ti vilde heste få mig til at køre i byen, men alligevel gik trafikken overraskende flydende. Ikke noget "dytteri", ingen fuck-fingre og skulle vi over vejen gik vi bare - så holdte bilisterne tilbage. Alle parkeriingspladser (mv) var optagede, så der må være en konstant flow af biler, for der er ikke plads til alle - hverken på gaderne eller på p-steder. Faktisk oplever jeg trafikken i København som mere agressiv.... Byen ER smuk, skønnne bygninger, gyder. masser af spisesteder, små butikker, og pludselig dukker man op på et torv, med springvand og statuer og et miljø som i en lille by - vidunderligt. Romerne er venlige, så længe man vil købe noget - ellers er de ligeglade og lidt "højrøvede". På intet tidspunkt føler man sig "truet" eller usikker, uanset om det er den mørkeste overgraffittimalede man bevæger sig på. Byen har en form for "aura". Det hjalp naturligvis også at vi havde sol og 25 grader hver dag....

Seværdigheder:
Pyh, der er mange - og nu hvor vi er tilbage i provinsen, går vi og smågriner af Volden og Landsoldaten, med den ynkelige historie og jammerlige arkitektur der bydes på - vi kan godt forstå at Romerne valgte at stoppe i Tyskland. Colosseum er fantastisk, helt overvældende, Forrum Romanum er ruiner, men smukt, Cirkus maximus er en eng, men hvor man med lidt fantasi kan se de kristne bliver jeget rundt af sultne løver. Palatimerhøjen er utroligt, de bygningsværker man lavede for 2000 år siden er kolossale - og vidner om en kultur der har været den grad foran alt andet - og som også har en anstrøg af den dekadence, der skulle blive riget undergang.

Vatikanet:
Jeg havde især glæde mit til Peterspladsen - og det var en oplevelse at være der. Den var gigantisk, men alligevel mindre end jeg havde forestillet mig. Den var så smuk, og det var rart at være lidt nærmere gud end alle andre. Der var tusindvis af turister, især polakker de åbenbart ikke har opdaget paveskiftet... Vi kom ikke ind i kirken, da der var messe på pladsen den dag vi var der oh det sictinske kapen havde kilometerlang kø - og det gider vi ikke. Overalt var der shops med souvineirs, plastikpaver, postkort, vatikanflag - alt kirsch på denne verden samlet - helt utroligt. Også Engelsborg, pavens tilflugtssted, var utroligt - en fæstning af ypperste kaliber (til de tider hvor gud ikke var med ham). Jeg må til Rom igen, jeg vil i Peterskirken.

Andet:
Vi smed mønter i Fontana De trevi, vi nød solen på Piazza De Popolo, vi var inde i Farrari-shoppen, vi købte dyrt tøj til Stoffer, Caroline nød at gå og kigge på vinduer hos Guzzi, Ferregammo, Dior, Max Mara, Louis Vuitton etc. , og Lone og jeg nød den fantastiske stemning der er i en storby. Vi oplevede så meget og er så overvældede af indtryk, at det er svært at holde styr på det hele.

Afslutningsvis:
Rom er en dyr by, især hvis man vælger at spise og drikke på turiststederne. Dagligvarer er billige, tøj er forholdsvis billigt, kitsch er billigt og metro er billigt. Vi brugte mange penge, men da vi kom hjem og tjekkede kontoerne, var det alligevel mindre end forventet . pyyh -

Vi vil til Rom igen, og jeg vil på det varmeste anbefale en tur til alle andre, det er en oplevelse man skal unde sig selv - så jeg håber der med tiden kommer meldinger på bloggen om en fælles tur engang.

Kommentarer

  1. Du lagde meget vægt på at paven var købt i Vatikanet. Derfor står der allgevel Made In China i bunden. Den ser ellers godt ud på min Amagerhylde.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om