En uge ? Allerede???

Det er helt utroligt så hurtigt som tiden går – nu er det Pinse og lige om hjørnet lurer den længe ventede sommerferie. Jeg håber ikke ferien vil smutte lige så hurtigt som resten af året, for så bliver den for kort. Dagene og ugerne afløser hinanden som amerikanske stafetløbere i et verdensrekordforsøg – og med perfekte skift. Der er dog de små ting i hverdagen man skal nyde.

 
 

 
 

Scene 1:

En morgen mødte jeg en lille knægt i skolegården, han ventede på sin taxa, for i en alder af 9 år er han allerede blevet isoleret af systemet da hans adfærd ikke kan indpasses normerne. Jeg får dog et "godmorgen" hver morgen og denne morgen var ganske speciel – han fortalte at han havde fødselsdag. "Nej hvor dejligt, du må have været en god dreng", for solen skinnede allerede lunt fra en skyfri himmel. Han kiggede på mig lidt alvorlig og spurgte om det var mig der havde ønsket det gode vejr for ham. Hvilket jeg ikke kunne bekræfte. "Er du ikke glad for det skønne vejr?". Dertil måtte han svare, at det var han faktisk ikke, for han havde bedt Gud om snevejr og se nu, "kun sol fra en skyfri himmel….." og alle ved, at det ikke er særligt spændende for en 9-årig.

Scene 2:

Efter en hård dag kom jeg træt, småsur og hovedpineplaget hjem. Jeg smed mig i sofaen og Stoffer kom ind i stuen. "Hvordan har din dag været, Far?"… hvortil jeg vrissede lidt om verden, ledere og lærere. "Jeg har lavet lidt mad til dig, sæt dig up på terrassen". Der var dækket op med en tallerken bruscetta og kold hvidvin. Skønt…. Christoffer lavede den perfekte italienske ret. Tørt franskbrød fugtes med god olivenolie og ristes på panden så overfladen bliver sprød og får smag. Efter ristningen får brødet lidt frisk pesto, rucolasalat og en lag solmodne søde tomater. På toppen lægges lidt fintskårede sorte oliven og ristede champignon, en skvæt balsamicoeddike og et par skiver mozzarella – brødet med tilbehør, sættes igen under grill og ristes af i 1 minut. Maden var perfekt – helt perfekt. Smagen var smukt afbalanceret, brødet med olivensmag, mozzarellaen ristet men ikke tør og dertil hvidvinen, kølig og klar. Verden ser helt anderledes ud efter en sådan forkælelse.

Scene 3:

Det er fredag eftermiddag. De sidste møder er overstået og arbejdstøjet er skiftet ud med shorts, t-shirt og sandaler. Jeg sidder på terassen med en kold Heineken og en god bog. Solen skinner og der er vindstille – det er næsten som ferie. En kollega kommer forbi, og ugen bliver fagligt og subjektivt vendt, lillesøster stikker hovedet ind, hun skal have sin rejsevoucher og en mindre fristil om Berlin jeg har lavet. Hurtigt ind og hurtigt af sted, gennem forbundsrepublikken, en fredag før pinse…pyh, godt der ikke er unger på bagsædet. Caroline laver saltoer på trampolinen og Stoffer kommer hjem fra skole og fluks søger den svalende skygge i stuen (foran tv). Lone kommer frisk og lad hjem, endnu en god dag det nye job. Inden en af Lones gamle kolleger kommer forbi, når vi lige at hente Sigrid – og så står den på trampolin endnu en times tid inden hun hentes af Søren.

 
 

Og alt sammen foregår i solskin…