Gå videre til hovedindholdet

Hvorfor er Clausner så dårlige til at pjække?


Lørdag formiddag, huset er stille, bortset fra nattens inhockeykampe der genudsendes, lidt fuglekvidder gennem den åbne terrassedør og lidt klapren fra den bærbare. Jeg sidder med dagens tredje smøg og mærker lidt ømhed i hele kroppen. De andre sover fortsat, men lur om de ikke dukker op i løbet af de næste 10 minutter. Jeg tror vi alle har godt af weekenden, men der er dog stadig nogle småopgaver der skal løses. På gulvet ligger der 150 foldede aviser med 10 reklamer lagt indeni - de skal ud, snarest, helst inden 12 - for vi skal alle være i Vostrup kl. 14. Det vil vi naturligvis gerne, men trætheden fra ugerne sidder så meget i kroppen, så det der skal være en hyggelig eftermiddag, ligner mere og mere en sur pligt. To timer i bil, 3 timer på skolen, to timer i bil - og så på en lørdag, i eksamenstiden, i prøvetiden, i fagfordelingstiden - ikke lige hvad vi har brug for.


Kunne man bare gå rundt i haven og småkede sig. Sidde foran tv´et og glo på ingenting, gå i køleskabet efter behov og få alt ud af kroppen.


Faktisk vågnede jeg kl. 5.45 med følelsen, nu skal du op - trist at man ikke engang i weekenden kan slukke for det indre ud - hvor ville jeg gerne sove til 11.00 igen...den går ikke mere...ligesom jeg ikke mere kan sidde til kl. 03.00 og glo på en gammel elendig film - især nu hvor jeg har 100 kanaler med gammelt lort. Næh, næh, kl. 23 er jeg træt...kl. 24 vågner jeg på sofaen og tror at jeg har været vågen, indtil jeg opdager at det var en anden film jeg så på.


Nu skal huset vækkes, aviser udbringes, håret friseres, bilen tankes (11.39 pr. L), kørselsrutensudskrives - og så afsted.


God weekend.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om