Gå videre til hovedindholdet

Rutineøvelser

De forbandede nøgler, der går ikke en dag uden jeg på et eller andet tidspunkt leder efter dem. Det foregår altid efter en bestemt skabelon. Først spørger jeg Lone, og skulle hun for en gang skyld ikke vide det, kigger jeg i køkkenet mellem glassene og derefter i medicinskålen. Så kommer turen til klaveret og spisebordet inden jeg fortsætter i hynderne i sturen, under anlægget eller i rodekurven i hjørnet.

Skoletasken vendes som regel også efterfulgt af nervøs banken på jakkelommerne. Meldingen "jeg gir en 50,- er i findeløn", udløser trempen på trappen, oftest af caroline der er mest pengegrisk. Mens hun farer ned farer jeg op ad trappen, og efter at have flytte alle bøgerne på mit sengebord finder jeg oftest nøglerne i soveværelsets vindueskarm. er jeg så uheldig ikke at finde dem der, sidder de i døren....typisk.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om