Gå videre til hovedindholdet

Arbejdsbrok


Så er jeg igang igen, om end ganske stille og roligt. Det er faktisk rart - og rigtig mange kolleger har været hos mig. En periode på 8 uger lærer man sine venner at kende....og dem man troede var venner - det er lidt trist at visse mennesker holder sig på afstand så snart det ikke handler om grin, rødvin og sjov - men så blev der sorteret lidt fra, og lidt kom til...

Et af mine "klagepunkter"  omkring mine arbejdsforhold var - at jeg altid arbejder alene, at jeg skal knuse problemerne, at det forventes at jeg lige ordner det de andre ikke formår. Inden skolestart lavede jeg så den aftale med ledelsen, at opgaverne skulle defineres og samarbejdet øges.

Min første opgave på skolen er - 

Sidde 6 timer om ugen med 1 elev - på Ungdomsskolen! Altså væk fra skole, kolleger, hverdag - sidde med en elev der i den grad er blevet behandlet forkert i de 8 uger jeg har været fraværende. Ingen har formået at fastholde ham i et forløb, han er blevet skubbet og straffet fra det ene til det andet, indtil han før ferien var agressiv overfor en kollega. Nu skal han altså sidde sammen med mig - og jeg med ham - som "to tosser bag tremmer".



Oveni belærte min leder mig om, at drengen (13 år) skal lave en time matematik og en time dansk om dagen.... I min bare røv....hvis der noget drengen ikke har brug for lige nu er det dansk og matematik. han har brug for tillid, en der gider ham, der skal lægges en overkommelig plan for ham, stilles nogle mål og krav - og så skal han "coaches", for 13-årige ved sgu ikke bedst.

Det er typisk for "min" skole for tiden - intet gøres ordenligt, ingen tager stilling (smid dog drengenud så...), ingen kærer sig om eleverne, kun om at holde sin egen ryg fri og undgå konflikter. Jeg har kendt drengen i 5 år snart - og aldrig, aldrig nogensinde har jeg haft den mindste kontrovers med ham. Så kan det da ikke passe, at andre, veluddannede voksne gang på gang fejler. Jeg er så vred over det - og skammer mig over min stands manglende format -og nu skal jeg sgu vise dem..igen.. at der er mange ressources i knægten.

Der findes ikke ikke børn med problemer - der findes børn i problemer.

og at jeg "isoleres", viser jo bare, at ledelsen ikke tør sige til mig - "Thomas, skrid"...paphoveder.

Fortsat god dag.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om