Så er det tid til den første forestilling - "Changes" meget apropos, en teaterkoncert baseret på musik af David Bowie. Torsdag aften skal vi op og se den sidste forestilling - og vi glæder os meget. Vi har naturligvis fulgt processen tæt, men Christoffer har hemmeligholdt en del for os. Vi har kun kendskab til en scene, hvor han skal spille en transvestit-Ziggy-klon, med kobbertrusser og gludbluse...hmmm - de andre scener fortæller han intet om.
Onsdag formiddag er der pressekonference (!) og fotografering og så spilles der 4 eller 5 forstillinger de næste dage, for forældre, for byens borgere, skoler, andre efterskoler og hvem der ellers måtte være interesseret.
Som nævnt glæder jeg mig helt vildt - og bliver helt "rørstrømsk" når jeg tænker på det. At være "skuespiller", at være med i en proces, at min "lille" Stoffer lever/udlever en drøm - det må være skønt.
Nu nærmer efterårsferien sig - og da det gik op for Christoffer blev han helt bleg - for nu er den længste periode af skoleåret allerede gået, feemover vil skoleåret været brudt op af ferier, helligdage og udlandstur. Han befinder sig så godt deroppe, har fået så mange gode gode venner, som han savner efter en dag hjemme. Han har fået så meget (mere) selvværd, masser af ros, står alene frem foran 100 andre, er oplæser ( se her, klasselærer!), udvikler sig dagligt til et voksent og ansvarligt menneske.
Caroline skal også have sin tur på "bloggen" idag. "Tøsen" stortrives med farmand derhjemme, til at vække sig, smøre madpakker, stryge tøj og bringe og hente hende i skole. Hendes klasseskift til den internationale linje har været godt for hende. Hun er blevet udfordret (har hun brug for), fået mange nye venner og holder meget af de engelske lærere - og sproget. Hun har taget stromskridt i dansk, hendes hadefag, med topresultat i stavning og stilskrivning - hvor hendes stil blev læst op for de andre. Hun farer frem og tilbage mellem gynmastik - hvor hun er en af de allerbedste og dans, ditto.
Kommentarer
Send en kommentar