Det var dagen hvor vi skulle jævne en del af historien med jorden, gravstedet i Tönning, hvor vi så mange gange har været forbi, stedet hvor Wilhelm har ligget siden 1947 - og stedet, hvor jeg på hvert eneste besøg har tisset nede ved graverens skur - også denne gang. Gravstedet skal sløjfes og med Clausensk indhu, havde vi medbragt en spade, en murerspand og en murerhammer. Planen gik ud på, at vi slog siderne ned, fjernede stenene og kørte det til "entsorgung" - den store gamle taks kan kirkegården arve.
Hvis man har set gamle Tom og Jerry film ved man, hvordan Tom ser ud i ansigtet når han slår mod noget meget hårdt - og hvor slaget slår tilbage i kroppen...boiiing.....(ryste ryste) - det var nogen lunde det udtryk Far havde i hovedet efter han, med et frisk sving,, havde slået det første slag mod kanten. For...historien er, at for cirka 10 år siden, gik de østtyske håndværkere, Katrin og Dörtes mænd, grassat med en pose beton - og støbte siderne fast - "Sieht ja gut aus...". Fast - det er de endnu, traditionen med bunker og murbyggeri er bevaret gennem generationer - og gravstedet blev ikke fjernet idag.
Ikke nok med at det var fast som bare Fan... - der er garanteret støbt 250 kg ned - og havde vi fået løsnet det en smule, havde vi alligevel ikke kunne transportere det i murerspanden... Så, det tyske kirkegaardsvæsen må tage over, mod betaling naturligvis, og forsøge at nedbryde, mure, beton, sten og hvad der ellers måtte forefinde sig.
Ja, ja, en morsom historie...hehe
Han har ligget der i 65 år
SvarSletet par dage til eller fra gør ingen
skade. Da jeg forlod gravstedet uden at have forettet min opgave
var jeg egentlig glad. Lad nu de
en euro jobber der går rundt på
kirkegården forrette den sag mere
anonym for mig, når det så er sket
vil jeg tage tilbage til stedet
og be`Wilhelm om forladelse.