1. maj 2010

Den 1. maj var i min barndom, i 70erne, et nyhedsindslag, hvor man så nogle gamle mænd vinke til tanks, missiltransporter og soldater i strækmarch over den røde plads. Derefter kom der et kort indslag fra Fællesparken hvor man først så Anker tale om solidaritet og Sømands-Preben skælde ud på kapitalisterne og true med at lukke Storebælt til sommerferiens start.

I de tidlige 80ere var 1. maj en kærkommen lejlighed til at drikke nogle øl i Flakhaven mens man lyttede til dårlige venstreorienterede studenterbands, mens man spejdede efter nogle små røde tøser i tynde hippie-batik-tshirts. De politiske budskaber blev hørt, men ikke forstået.

I 90ernes vækstperiode blev 1, maj som regel fejret i Madsby legepark, med barnevogn, klapvogn, madkurv og en tur på legepladsen. De politiske taler blev holdt at de nye socialdemokrater i blå habitter og BMW´er med chaufføre holden bagved, klar til den næste legepark. Bagefter spillede det nu aldrende rockband en gang tynd blues mens grillen blev tændt op.

Og nu er det igen 1. maj – og selvom den sikkert ikke ”fejres” på samme maner og med samme politiske bevågenhed som tidligere, mener jeg, at socialismen er vigtigere nu end nogensinde før. Ikke forstået som den politiske socialisme, der skal styre et samfund – det er utopi, men en menneskelig socialisme, tanken om fælles ansvar for hinanden og dem der er svagere. Vi skal have genoplivet ordet ”solidaritet”, vi skal til at udføre solidaritet, vi skal bidrage, os der er privilegerede med fast indtægt, mulighed for investering  eget hus, bil, osv. Ikke kun økonomisk gennem højere skatter, men ved et grundlæggende anderledes syn på de mennesker der omgiver os. Vi skal tænke og støtte hinanden, vi skal skabe fællesskaber – og de skabes bedst hvis staten giver sin støtte. Her tænker jeg på alt fra skoler til fodboldklubber, alle steder hvor der skabes menneskelige relationer.

For mig er socialisme ikke hvorledes man kan hjælpe hinanden efter en minimumsmålestok – men hvordan man kan være til for hinanden bedst muligt – også selvom det kommer til at koste samfundet en øget resurse.

God 1. maj.