Gå videre til hovedindholdet

Solen skinner en lille smule


 

Selvom det ikke går ret stærkt, er det dog som om sommeren er ved at få overtaget. Weekenden var VÅD og KOLD og BLÆSENDE og lige nu, en mandag klokken 16.30 skinner solen, fuglene pipper og det er ganske lunt – når man sidder indenfor med åbne vinduer og terassedør. Giv det varer ved. Meteo-eksperterne har lovet at det bliver bedre i løbet af ugen – og med små 25 grader på lørdag. Det ville være perfekt, ac/dc en lun sommeraften – hvad vil man mere?

Og så er det jo lige det vm der står for døren! Jeg kan næsten ikke vente. Ikke fordi jeg forventer mig ret meget af det danske landshold, de ryger ude i første runde, men jeg ser frem til de kampe med hold man ikke ser så ofte – Mexico, Paraguay, Spanien og de afrikanske lande. Kun Brasilien og Argentina har vundet udenfor eget kontinent – og hjemmekontinentet har ofte været præsenteret i semi´erne, så et afrikansk hold i semifinalen? Hvem skulle det være, for ingen synes egnede…

Det er bedste er dog at vi har taget fat på de sidste 4 uger inden sommerferien. Christoffer har allerede læseferie og skal op i hhv. engelsk og musik de næste ger. Jeg drosler så småt ned for skoleårets "problembørn" og forbereder mig på næste års indtag og rolle som klasselærer i 3. klasse. Caroline har opdaget at hun snart går i gang med sidste år som skoleelev!!! Og Lone er i fuld gang med skemaer og økonomi, også for næste skoleår. Heraf kan konkluderes, at alt er ved det gamle, at vi alle tager vores tørn – og samtidigt husker at nyde livet – og de spirende solstråler gennem vinduet..

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om