Gå videre til hovedindholdet

Om lidt er kaffen klar..




Det går så langsomt… ganske langsomt og uden tempo – mine formiddage når jeg har fri. Ingen stress, intet der skal nås, ingen jag. Som regel er huset stille, det eneste det kan høres er Carolines tv kører hele natten, og kattene står forventningsfulde ved deres madskål (æv, lam i sovs igen). Der sættes en kande stærk kaffe og mens den løber igennem, tændes tv´et og alle kanaler zappes igennem. Så tjekkes programtiderne for dagens sportsudsendelser, så dagens pauser kan tilrettelægges og dernæst tv1000 – er der grund til at leje en dvd i aften…?

Dagens anden smøg trækkes i lungerne med dagens første kop kaffe, to katte skal lukkes ud og killingen forsøger at kravle op af mine ben, lidt ubehageligt, for jeg har endnu ikke lange bukser på endnu. TV2-News beretter om verdenssituationen og jeg hygger mig stille over de mange sproglige fejl der begås af værterne, jeg synes især om brugen af ordet "bagdel" frem for ordet "ulempe". "Det er en bagdel for Helle Thorning at"…hehe.

Koppen fyldes igen med den mørke bryg, og vejen lægges om den bærbare. Tv´ et kører i baggrunden mens jeg tjekker de sider jeg tjekker hver dag. Først min IGoogle, så Familiedagbogen, dernæst min mail, så går turen til fredericiaonline.dk, ekstra bladet, Politiken, giweaway of the day og til sidst Facebook. Jeg ærgrer mig en smule over de mange cigaretter, mens jeg i kedsomhed måske lige tjekker Verdens Gang (Norge) og Bild (Tyskland). Mine tanker samler sig om forskellige ting jeg skal have lavet i løbet af weekenden – og hvad der skal laves i løbet af ugen – og glder mig over at det snart er sommerferie. Jeg skal også finde ud af hvornår huset skal vækkes, er der nogen grund til at vække nogen – er det ikke rart bare at få sovet?

Efter en times tid går turen på lokum. Mens jeg er derinde får jeg lige læst nogle sider om anden verdenskrig, lige nu om forberedelser til Operation Barbarossa. Huset er stadig stille og jeg stikker lige hovedet ind til Caroline, hun sover endnu og så til Lone, der også sover fast – og vandrer ned foran computeren igen. Hvis der ikke lige er noget der fænger, tager jeg en tur med stumbleon, en webside der bare sender dig videre til alle mulige sjove og sære steder, så man ikke selv skal lede. Det kan der nemt går 3 cigaretter, 3 kopper kaffe og en time med.

"Hvor længe har du været oppe" er Lones faste godmorgenkommentar – hun stryger ud til kaffen og tager derefter samme zappetur på tv´et. Caroline kommer tripende, som regel med et spørgsmål om en aktivitet vi skal ii dag eller noget hun vil købe og inden formiddagen er omme, kalder jeg på Christoffer i kælderen – "klokken er halv 12" og får svaret, "jeg er vågen" op til flere gange inde han rent faktisk virker.

Nu er klokken snart 12 – alle er oppe, jeg sidder fortsat for computeren og skynder mig, for vi skal lige en tur ind i byen..

Godmorgen

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om