Gør gode tider bedre, lovede Socialdemokraterne i
tresser- halvfjerdserne . Hele fagforeningen stod bag
dem, dengang et sammelsurium af små interesse
organisationer der ikke engang kunne sidde i samme
skur pa en byggeplads, og deres formænd var små konger
i deres territorium, der vogtede over at arbejderne havde
bøgerne i orden. Efter en kort opblomstring af forbundene
under en stærk leder Thomas Nielsen, blev de små forbund
dog inhentet af tiden, murer,tømrer og arbejdsmændene måtte
nu sidde i samme skurvogn, og om ikke arbejdsmændene
med deres spesialarbejderforbund blev den tone angivende
forening i byggebranchen. Hele denne udfletning i industri-
forbund rationaliserede så også enhver form for tradion bort
hvormed de små forbund kunne binde deres medlemmer
med. Det hele blev sa fjern og upersonlig så den sidste kampes-
mod svandt med de aldrene medlemmer.
Jeg, engang medlem af Murerfagforeningen i Svendborg ,blev
medlem af Ingeniørens Arbedsløshedskasse af sikkerhedsmæssige
årsager, ikke medlem af fagforeningen. Under Schlüter såtte
den systematiske nedbrydning af magten der udgik fra LO ind.
Kristlige og andre verdslige forbund løsnede det hele op, det
var ikke mere de kampberedte forbund der beherskede billedet
mere. Levestandarten steg, gud og hvermand blev grundejere
ikke allene for at have et sted til børnene at vokse op, men for
også at spekulere med det, til bad og bil og nyt køkken.
I dag den første mai tænker vel de færreste på kampdagen for
8 timers arbejde-8timers hvile-8 timers fri(he)tid.
Selv om levestandarten steg for medlemmerne er afstanden
til de rige vokset de fleste steder i Europa. Og enhver krise
betales som regel af dem.
God 1.Mai
hørt. hørt!
SvarSlet