Gå videre til hovedindholdet

Beklager, mere end 25 ord...



På ægte god krasjaldemagogisk måde, hånes kvinder på kontanthjælpen nu. De er regulært dovne, de skarn, viser en ny undersøgelse blandt de kvindelige kontanthjælpsmodtagere, der rent faktisk er egnede til et job. Nu er det bare, hvad skal vi sætte dem til, alle disse dovne – og hvem vil ansætte dem? Især nu hvor krisen kradser er ansættelsesmulighederne beskedne, når man både er kvinde og på kontanthjælp.

Naturligvis findes der dovne kvinder – og visse af dem er sikkert også på kontanthjælp, men den bastante udmelding er så typisk for vores teknokratiske samfund, hvor undersøgelser, tal, vækstrater og statistikker er blevet en sandhedskriterium – og så er det ligegyldigt om man både er kvinde, på kontanthjælp og interesseret i et job. Tallene tolkes oftest som sandhed og dokumentation.

Og lærerne skal naturligvis også lige have en på hatten. Ud over at der spares over 500 mio. på næste års skolebudgetter, massefyringer og lav, meget lav status, arbejder de sgu heller ikke – som kontant-kvinderne er de sikkert smådovne. Lange ferier, ingen pligter, dårlige resultater ifølge PISA og høj løn er en lærers hverdag. Lærere har kun 16 timer om ugen…. Lyder meldingen, og Kloge pædagogNiels, fiser i tv og smider bensin på bålet, for andre lande har mange flere elever pr. lærer. Og, som vi ved, lyver tallene ikke.

Jeg savner i den grad nuancer og god tone i de samfundsmæssige debatter, alt er blevet sort eller hvidt, og især politikernes udmeldinger minder efterhånden om trailers på Kanal 4, kort, sensationssøgende og fordummende. Jeg ser det som politikernes hån mod befolkningen at alt skal forenkles til overskriftssnak.

Jeg synes, at det er vildt provokerende, at der tilsyneladende er så mange mennesker på kontanthjælp i Danmark, der modtager hjælpen uden at yde noget til gengæld, siger Mette Frederiksen

Vefærdssamfundet, for hvis skyld?

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om