Gå videre til hovedindholdet

I have nothing to say II



Juledagene nydes i fulde drag med xbox, dvd-film, tv, gåture, mad - og lidt mere mad, familiebesøg, flade ud.... bare flade ud. Men ikke desto mindre er der opgaver forude, fx. den sindssyge postkasse, der skal være sat op den 1/1 så posten kan aflevere brev, pakker og hobevis af reklamer uden at skulle lette røven fra scooteren.. Når det handler om at få postet noget, kan man benytte et af de to supermarked-posthuse, med Polenslange køer og en porto på minimum 8,- kr, hvilket er Post Danmarks tak til de 47.000 borgere i Fredericia. Absurd - og ikke andre en postkassefabrikanterne synes om ordningen.Derfor vil jeg drage ud i det danske Bytteland for at finde den grimmeste og billigste hvilket ofte hænger sammen) postkasse for at banke den i jorden så den kan sparkes ned nytårsaften.

Men som nævnt, er det ikke arbejde og stress det hele. Og det er jo hvad julen handler om.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om