Jeg har i år kun læst omkring 25 bøger, det laveste antal siden 2005 - og det synes jeg er lidt magert. Bøger har der jo været nok af at vælge imellem, men ingen har "tændt" mig tilstrækkeligt til at fortære dem. Jeg har naturligvis læst en række charter-krimier, den en værre end den anden. Jeg forsøgte mig også med Scherfigs Frydenholm som genlæsning, men den var for kunstig i sin satire over bogerskabet, hvilket jeg elskede sidst jeg læste den. Også Leth´s fortsatte selvbiografi virkede ordinær og uspændende, det uperfekte menneske II virkede for perfekt i sin fortællende og ligegyldige stil. Follets "Gigaternes kamp", den store episke fortælling om det 20. århundrede lignede en pilot-film til en lang serie, for meget præsentation og for lidt handling. Jeg var så langt ude at jeg læste en Sven Hazel, blot for at blive erindret om hvor tynd litteratur kan være, spild af tid. Den største skuffelse var Zafrons "Englenes spil", hvor Vindens skygge var mystisk og tiltrækkende, er Englens spil søgt mystisk og tiltrækkende, den vil for meget trække mig ind i en verden som jeg skal forundres over og bliver i stedet en kliche over sig selv.
Af de gode læseoplevelser skal nævnes Dogville, hvor man i gonzo-stil oplever livet på settet omkring Triers film af samme navn. Det er underholdende og en litterær udgave af Se og Hør. Sissel-Jo Kazans Dinosariens Fjer var året store krimi.De var anderledes og overraskende. Det var ikke en politi-krimi og den foregik i universitets miljøet, skønt med nye tiltag i disse nordiske krimitider hvor helten ikke vil være helt, have familiære problemer, et for stort alkoholforbrug og pensonlig involvering i historien.
Jeg har en forventning om at næste år skal være et bedre læseår. Jeg vil læse flere bøger og huske at slukke tv´et en halv time tidligere...
Kommentarer
Send en kommentar