Gå videre til hovedindholdet

PRK


Det er lidt pudsigt når to markante ledere dør indenfor kort tid. Tjekkiets Havel og Nord-Koreas Kim-Il-Jong. To modpoler, to intellekter og to systemer. Havels død omtales med respekt, en kunstner og politiker i et, et dannet menneske, en person hvorom der er megen respekt. Koreanske Kim, landets absolutte midtpunkt, myteomgærdet og kold diktator. Nyhedsmedierne nærmest latterliggør ham. Kalder ham en dranker og playboy, håner hans påklædning og de grinagtige masseoptrin.

Jeg må indrømme at NordKorea fascinerer mig. Jeg kan varmt anbefale den prisvindende dokumentar ”Det røde Kabinet”, der viser den kolde og kyniske udnyttelse af propaganda i PRK. Det er underligt at se den lille tykke diktator stå og vinke sammen med sin nyligt opfedede dreng foran et 100 meter stort banner malet i den karakteriske Stalin/Mao-stil.

For at mindes denne diktator vil anbefale denne side:

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om