Gå videre til hovedindholdet

Fodbold og tabere

Nu kunne jeg bruge spalte op og spalte ned på at håne de forbandet heldige pølsetyskeres vej til finalen i verdens største fodboldcup, men det vil jeg undlade, for objektiv set gjorde Bayern det ganske godt, og er lige så fortjent videre som Real ville have været såfremt de havde scoret på straffe.

Jeg vil i stedet håne Chelsea for deres uværdige "sejr" mod Barcelona. Naturligvis var det fortjent at Chelsea kom videre, de scorede, men at stille op i en semi-finale med 10 mand i boksen i bedste Færø-stil, må give spillerne en dårlig smag i munden. Tænk at fejre en finale-indtog på grund af held? Det kan man da ikke prale overfor sine børnebørn med, det er snarere pinligt. Men ak, fodboldguderne var ikke med Messi og Co, så de må tilbage til træningsanlægget.

Generelt set var semifinalerne et nederlag for den fodbold vi alle holder af, men også en sejr, for en af fascinationerne ved spillet er netop dets uforudsigelighed - se bare på 92. Det er rart at der er andre aktører en de store spanske og at intet er en selvfølgelighed. En ren spansk finale havde sikkert ikke været bedre. NU får Bayern hjemmebane og er storfavoritter, så jeg satser for lorteholdet fra England.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om