Gå videre til hovedindholdet

På-ske-af-slap-ning


Jeg ville gerne befinde mig i Berlin, Rom eller Paris, en tur til Købenavn ville endda være dejligt, men det ville være dumt at underkende en påskeferie derhjemme, i kulden og blæsten, for det er hvad vi trænger til.

Marts måned har været barsk og antallet af blogindlæg fra min side har vist været noget af de laveste i alle årene. Der kunne skyldes at der intet var at blogge, men snarere, at der ikke har været tid, inspiration og overskud til at få lavet de indlæg der burde væe lavet.

Alle beboere har benyttet weekenderne til at slappe af, komme ned i tempo, kurere småskavanker såsom ømhed og snot, læse se tv, gå ture eller bare mærke tiden gå – uden at skulle noget. Her i huset skal vi altid noget, en eller anden opgave ligger og lurer, hvad enten det er endnu en opvisning, endnu en spansk aflevering, en svær forældresamtale eller skabe overblik i en større offentlig økonomi, derfor er vi også alle gode til at lukke ned når vi har muligheden.

Caroline ar snart overstået 7 uger med opvisninger, en af de sidste er den 14/4 i Lillebæltshallerne, men så har hun også deltaget i mere end 35 af dem.  Danmark er blevet rejst rundt, der er sovet mange timer i bussen, der er blevet sprunget tusindvis af spring, saltoer og landinger, så meget, at bentøjet er slidt, endda med fare for varige men… Det er flot at se det store hold udføre deres program med smil og glød. I seks uger har hun ikke haft fri, end ikke i vinteferien og i Påsken vente vi endnu på at hun kommer hjem i morgen. Tilbage står afgangspøverne og forberedelsen på næste års handelsgymnasium i Kolding.

Christoffer købte sig (endnu) en guitar i går, en flot rød ”Dot” hollowbody, en klassisk rockguitar og bruger det meste af sin påskeferie på at spille højt og flot i sin øvekælder. I forrige uge gav han sin første solo-koncert foran 500 elever, en mand, en guitar og to Prince-numre, bravo. Når guitaren ikke er i hans hænder, er det som regel en bærbar, ikke for at spille eller surfe som vi andre, men for at lave lektier. Nu, 22 dage før studentereksamen har han ikke misset lektier en eneste gang og ikke fravær en eneste gang på tre år. Man må sige han har arbejdet det af som jeg pjækkede, tak. Mit efterslæb rent karaktermæssigt har han for længe siden indhentet, så vi ser med ro frem til de sidste måneder.

Lone kører fortsat sin skole til både pædagogisk og økonomisk overskud. Der er styr på sagerne, hvilket ikke er nemt i disse tider. Af og til kommer det til (gode) afbræk i hverdagen med undervisningsministeriets opgavekommision, i sidste uge var de i Købehavn. Ellers går hverdagene i deres faste rutiner, op kl. 5.25, en tur med dsb, arbejde, hjem med dsb og i sikker havn omkring kl 17.

Min hverdag er lidt det samme, rutine og en meget problematisk gruppe unge der lige for tiden tærer på alles resurser. Jeg er dog stadig sikker på, at jeg få dem ”knækket” og skaber den bedste klasse i verden, det er i hvert fald målet. Fritiden blive brugt på at se fodbold i tv, spillet xbox og læst. Jeg er begyndt at læse igen efter mange måneder hvor det stort set ikke er blevet til ret meget. Det skyldes at jeg har fået læsebriller, så nu kan jeg se og holde til at læse længere en i lang lang tid.
God påske.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om