I
demokratiets sande ånd, viser norsk tv hele retssagen live, mod massemorderen
Breivik. Det er ikke altid demokrati er har de bedste beslutninger… Jeg gider
personligt ikke ofre et eneste sekund på sådan en tosse, for min skyld kunne de
bure ham inde og så bare glemme ham. Jeg forstår ikke at se den selvfede tosse
få den opmærksomhed han søger og næres af. Se ham lave en højreradikal hilsen,
nægte at følge rettens regler og få tårer i øjenkrogen over sine egne
usmagelige youtube-videoer – alt sammen en psykopats natur. Og netop fordi han
er så forkvaklet i sit sind, er hans oplevelse af retssagen ikke det samme som
en retssag burde give. Der angres ikke, intet fortrydes, men i stedet spejles
hans syge ego og forstærkes i hans sind. Han føler det er hans (u)retfærdige
opgør med et forbryderisk statsapparat – spild af tid for ethvert normalt
tænkende menneske.
Hvorfor
så? Den norske forklaring er at afmystificere ham og hans gerning, med åbenheden
vil man afchokere det norske samfund, skue hans sindssyge og dømme ham. Men fra
disse ædle tanker til live-tv? Måske kunne man sende en times sammendrag om
aftenen og så udsende retssagen på skrift, så kunne de der er interesseret få
det læst – hvilket jeg tror meget få ville gøre. For det handler i bund og
grund igen om den indre svinehund der skal plejes, vi vil se ”svinet”, høre og
forarges over mordene, se de efterladte og håne tossen – nøjagtigt som de
parisiske kvinder foran skafottet.
Det er underholdning for pøblen, hæslig og
tomt.
ogsaa for mig dagens
SvarSletiritationspunkt