Gå videre til hovedindholdet

Bundes-idiot

Så træder den tyske Bundespræsident tilbage, og det er vel godt nok...måske. Jeg har ikke fulgt med i tysk politik, især ikke siden alle tyske tv-kanaler forsvandt fra min programpakke, men det er da underligt når en kransekagefigur vælger at tage den politiske dagsorden.

I det hele tager fatter jeg ikke at en mand der modtager fordelagtige lån overhovedet gider en politisk karriere, hvad fanden har han tænkt sig? Er dem der bliver politikere virkelig så dumme at de tror sådanne åndssvage ting ikke kommer frem - især når man kontakter Bild Zeitung? Det er sgu for dumt.

Han bør trækkes hele vejen gennem dyndet og efterhånden burde alle politikere der begår lovbrud trækkes til skafottet med kameraerne snurrende. Vi almindelige borgere høre på den ene moralprædiken efter den anden, finde os i tåbelig lovgivning, indskrænkelse af den personlige frihed og trynes med dundrende spareforslag - nu bør det sgu snart være nok. Hvis man vælger at forfølge en politisk karriere skal man være helt REN, ikke noget smuds i kanterne.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om