Links234, links234…(hjertets og socialismens placering)
Så var scenen sat til et teutonisk brag af en rockkoncert
med unikke Rammstein. Bulder og brag, benzin og sæd, flammekastere, røg, damp,
pisk og tæsk, alt hvad der er af fordomme om tyskerne bekræftes (af den dumme),
for i virkeligheden er det et satirisk, nærmest kabaretagtigt show med mange
dobbelttydige tekster og linjer til 30´ernes dekadente Berlin og et twist af
Brecht.
Søren, Christoffer og jeg havde sammen med 15 000 andre
heldige fået billetter, og vi fik alle en god aften ud af det. Som ved alle
koncerter er der irritationsmomenter, enten i form af en kvinde de brugte der
foranstående som brystmassage-dele eller de to meter høje skaldede fyre der
altid skal stå foran lille mig, og så endda have deres idiotiske iPhones i
luften under halvdelen af koncerten. At scenen var underlig lav og gjorde at
det meste af sceneshowet skulle ses igennem den foranståendes iPhone, var også
træls, men ikke desto mindre var koncerten fantastisk.
Lyden var tung og skræmmende mærkbar i brystkasse, lyset var
eminent og sangerens stemme gik rent igennem. De tunge guitarer blev hele tiden
båret oppe af en vidunderlig industriel-keyboard-sound, der er med til at gøre
Rammstein til det unikke de er. Der blev spillet i to timer uden pause, højt
tempo og sing-a-long. Man skulle ikke tro at tyskundervisningen i folkeskolen
er så forkætret med alle de tyske verber alle kunne synge med på – måske undervises
der forkert i skolen?
I går og i dag har jeg lyttet til liveoptagelsen fra sidste
tour, Völkerball, og hele Herningoplevelsen kommer igen. Det var en koncert jeg
ikke før har oplevet. Rolling Stones var
at se dinoerne, AC/DC var pubsange, The Wall var multimediekunst og Prince er
total chill og funk, men lige nu er det Rammstein der styrer, ikke mindst fordi
teksterne er så forbandet gode – og tyske…
Kommentarer
Send en kommentar