Det er jo ikke de store ting er sker i vores del af verden, altså vores lokale lille del. Caroline er netop nu på vej hjem fra Østrig og forventes hjemme i morgen omkring kl. 11. Hun er ikke begejstret, men ikke desto mindre er hun på ski hver dag og vil gerne med os på skiferie næste år. Christoffer er i Barcelona, han var heller ikke sønderligt oplagt, men også han synes nu at nyde turen. Desværre regner det en smule og vejret er småkoldt. Måske skal vi kigger derned til sommer. Christoffer kommer hjem søndag nat.
Nu skal den næste uge overståes, så er der en lille vinterferie. Jeg har skolehjem samtaler (det er hårdt), tirsdag og torsdag, men jeg forventer ikke den store modstand (mere). De har nu glade børn, der trives i skolen og som alle elsker deres klasselærer. Ikke flere slagsmål, ikke flere stole kastet rundt i lokalet, ikke flere blå øjne, men masser af smil. De forældre der klager, hvilket er er nogen der altid gør, fucker jeg af - jeg gider ganske enkelt ikke at høre på den lavere middelklasses brok. Sådan.
Men, mild og god er man jo. Vejret er pissekoldt, bilen er snavset og udsigten til mere sne er truende, bare idag er der kommet ti centimeter mere og naboerne står med røven i vejret kl. 7, 9, 11, 13, 15, 15.30 og 17. Jeg fatter ikke de gider, men deres iq er vel ikke til mere.
Her gør xboxen gavn. Havde jeg ikke den smed jeg sikkert en skovl efter snerydderne, i stedet udrenser Clausen-klanen effektivt og nådeløst, gerne med skud i ryggen, på alverdens servere, mens de jubler i deres headsæts. Vi kører tanks på russiske sletter, smadrer helikoptere i arabiske oaser, bykampe i Panama og udrensninger i sneklædte serbiske landsbyer, intet steds misser vi chancen for at smadre og dolke. Det er skidesjovt og når jeg ikke spiller sammen med lillebror, er det bare træning, går ikke så meget op i det, indtil han logger på - så sprøjter blodet. Fedt.
Nu skal den næste uge overståes, så er der en lille vinterferie. Jeg har skolehjem samtaler (det er hårdt), tirsdag og torsdag, men jeg forventer ikke den store modstand (mere). De har nu glade børn, der trives i skolen og som alle elsker deres klasselærer. Ikke flere slagsmål, ikke flere stole kastet rundt i lokalet, ikke flere blå øjne, men masser af smil. De forældre der klager, hvilket er er nogen der altid gør, fucker jeg af - jeg gider ganske enkelt ikke at høre på den lavere middelklasses brok. Sådan.
Men, mild og god er man jo. Vejret er pissekoldt, bilen er snavset og udsigten til mere sne er truende, bare idag er der kommet ti centimeter mere og naboerne står med røven i vejret kl. 7, 9, 11, 13, 15, 15.30 og 17. Jeg fatter ikke de gider, men deres iq er vel ikke til mere.
Her gør xboxen gavn. Havde jeg ikke den smed jeg sikkert en skovl efter snerydderne, i stedet udrenser Clausen-klanen effektivt og nådeløst, gerne med skud i ryggen, på alverdens servere, mens de jubler i deres headsæts. Vi kører tanks på russiske sletter, smadrer helikoptere i arabiske oaser, bykampe i Panama og udrensninger i sneklædte serbiske landsbyer, intet steds misser vi chancen for at smadre og dolke. Det er skidesjovt og når jeg ikke spiller sammen med lillebror, er det bare træning, går ikke så meget op i det, indtil han logger på - så sprøjter blodet. Fedt.
Kommentarer
Send en kommentar