Gå videre til hovedindholdet

Dag 16 - gaab

Balancen med det gode og det onde er konstant - derfor brændte DiNatale efter sit showindlæg ved sidelinien, hvor han "skadet" kom uden for bane for at lægge sig ind på bane og få dommerens omsorg og spilstop.

Lang tid sad jeg og frygtede det typisk italienske mål der ville afgøre kampen - men det skulle ikke være denne gang - og tak for det. Spanierne var tydeligt prægede af deres utallige fiaskoer ved store turneringer og spillede derfor ikke deres normale spil, hvor backs´ne følger med op og skaber bredde i spillet. Italienerne spille en flot forsvarskamp, konstant med 7 i eget felt - det gælder om at vinde, ikke at spille kønt - og deres markeringer var tætte. Det er utroligt hvor meget 10 italienere kan fylde på en bane.

Spanierne klarede det på straffe - og jeg har et håb om, at semifinalepladsen vil give dem vinger igen. De møder russerne, men jeg tror ikke russerne igan kan levere en så flot kamp - de har allerede nået mere end de turde håbe på, mens Spanien endelig har en finale i sigte.

Jeg holder af italiensk fodbold, men endnu mere af spansk - og derfor var jeg for en gang skyld tilfreds med en 0-0 kamp -selvom, pyh, den var sgu kedeligt.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om