Gå videre til hovedindholdet

EM dag 11 - pyh,,,,

Kroppen bliver belastet en del når turneringen er så lang - mange kampe med få pauser...

Italien går mod finalen. Frankrig spillede som en pose nødder, langsomt, uopfindsomt og med stjerner der er udbrændte. F.eks Henry, der fortsætter sin dårlige og uinspirede stime fra Barcelona, hvor han efterhånden er marginalspiller. Ingen eksplotioner, intet temposkift - Frankrig sendes fortjent hjem. Italien kan gå langt, men kan også ryge ud i næste runde, man ved aldrig. Toni skylder stadig nogle mål - kommer de - og hvordan vil holdet klare sig uden spilfordeleren Pirlo? Ambrosine er ikke i samme klasse som afløser, så andre må træde i karakter.

Holland ligner mere og mere en vinder. Med et "reservehold" slog de legende let Rumænien. Ti mål i tre kampe, jeg tror ikke nedturen kommer - de stråler af selvtilllid. Første scoring af Hundelaar var en Gomes-bold, og man var ikke i tvivl om at den blev sat sikkert ind. Anden scoring af Van Persie var skarp - de har selvtillid, afslutter og så kommer målene naturligvis.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om