Gå videre til hovedindholdet

EM dag 6


Tja, endnu en emdag overstået....
Tyskland spillede bedre end mod Polen, men desværre mod en bedre modstander - så derfor tabte de. Landsguruen Low havde ellers gewarnt for kroaterne, men mere pro-forma end reelt - tyskerne havde, efter deres spil mod Polen, forventet en sejr. Kroaterne spillede ikke særligt godt i starten, men de viste sig hurtigt, at de er bedre boldspillere end tyskerne, de havde bedre tæmninger, smartere kombinationer og snuhed - og en taktik der gik ud på at trække så meget tempo ud som muligt. Der ud over havde de rykket deres midtbane frem, så tyskerne ikke fik spillerum til deres gå-fodbold. I Ballack dumpede. Mange boldtab, dårlige afleveringer og et gult kort var alt hvad han præsterede. Kroaterne vandt fortjent - og kampen lignede en kopi af finalen fra 92.
Forresten, læg engang mærke til tyskerne attitude overfor dommeren. De brokker sig uafbrudt over enhver kendelse - og så det er et indkast, ingen andre lande gør det så meget - og jeg er sikker på, at alle andre end tyskerne selv lægger mærke til det - det er helt ekstrem. Tyskland kan være glade for, at deres pulje er så let som tilfældet er.
Østrig er det dårligste hold i en slutrunde nogensinde, skarpt forfulgt af Polen.
Først østrigerne. Sjældent har jeg set et hold med så dårlige afsluttere, ders forsvar sejler og deres målmand udstråler total mangel på autoritet. At det indefor de seneste år kun er blevet til sejre over Malta og Elfenbenskysten er tydeligt. Det ligner et drengehold, rodet, dårligt teknisk niveau - meget dårligt endda, men fighten - bravo -- den gav dem et point i aften - og tre i næste kamp...måske.
Så Polen - wauw, et lavere tempo skal man vist lede længe efter. Tænk at lade østrig få så mange klare chancer, så står det sgu slemt til. Polakkerne er muskler og hulrum i toppen, sonst nichts, enfoldig forbold - ud med dem.
Jeg kan selvfølgelig ikke lade være med at glæde mig over tyskernes nederlag - hold kæft hvor har de godt af det. Jeg glædte mig også over østrigernes udligning, for så har de da lidt at spille for - og jeg tror de igen vil fighte røven ud af bukserne. Tyskland går videre - men mesterskabet får de ikke, dertil er deres forsvar ganske enkelt for dårligt, deres midban for stationær og deres angribere for svage. Gomes er latterligt og Klose afleverer hele tiden selvom han selv er i friposition. Podolski, flot afslutning, men sætter for lidt igang. Det er ikke usandsynligt de skal møde Portugal i en evt. kvartfinale.
Og husk, i morgen går det videre - hehe

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om