Gå videre til hovedindholdet

EM dag 8



Spanien - Sverige
Det var vist i oktober jeg forbandede svensken efter farcen i parken, hvor Sverige førte 3-0 efter 20 minutter, og afbrudt kamp ved 3-3 – af den skræmte tyske dommer. Klokken 17.56 i dag holdt jeg med svenskerne igen, de er jo vores broderfolk, og kl. 18.04 holdt jeg igen med Spanien. Svenskerne stille defensivt op med 11 mand på egen banehalvdel. Det gjorde i begyndelsen ikke så meget ved Spaniernes spil, de begyndte hvor de slap mod Rusland og scorede efter 17 minutter.

Så troede jeg kampen var afgjort, men til svenskernes ros tog de handsken i den anden hånd, smed lidt respekt og begyndte at spille fodbold. Zlatan scorede og kampen var helt åben. Svenskerne ødelagde spaniernes spillerytme, men fik også selv sat lidt skik på kampen. Desværre formåede de ikke at skabe en god kamp. Spanierne var for langsomme, så første halvleg var kedelig.

Anden halvleg var i lange perioder lige så kedelig, men spanierne var de farligste og mest chanceskabende – og havde fortjent en scoring. Som kampen sked fremad blev svenskerne igen mere og mere forsvarsrettede og spanierne forsøgte at sætte lidt tryk på.

Fortjent, og med jubel i min stue scorede spanierne i overtiden – igen vandt dem der ville….

Hvorfor spillede svenskerne ikke mere fremad, det var jo tydeligt, at spanierne ikke kan lige at blive presset i eget forsvar, og en svensk sejr havde været inde for rækkevidde hvis de havde vist mere hjerte og mindre spekulation.

Spanien er fortsat mine favoritter til titlen.

Grækenland – Rusland
Igen en stille tak til fodboldguden for at sende Grækenland ud af EM – forhåbentlig langt ud i fremtiden. Og i samme åndedrag et velkommen til Ruskierne, som jeg tror, har potentiale fremtiden – ikke mindst når Abramowich (Chelsea) gider investere i sit hjemland.

Som i den første kamp genspillede Grækerne det forrige EM, ligesom når jeg tænker tilbage på det danske 84 emhold som bedre end det nuværende, uden at tænke på, at fodbolden ændrer sig, at modstanderne ændrer sig og fysikken forbedres hele tiden. Om det skyldes den græske mentalitet eller deres taktiske oplæg ved jeg ikke helt, men jeg er sikker på, at hvis man er så heldig at kunne læse hellensk, vil morgendagens græske medier nok fokusere på Rehagel, der i Derwallsk stil har forpasset tiden. Netop på den kæmpe succes grækenland opnåede for 4 år siden, burde han have udviklet holdet. Han havde økonomien, han havde masser af goodwill og masser af talenter – men har åbenbart valgt at bruge tiden på et godt betalt otium, hvor han opholder sig mere i villaen på Mallorca end på træningsbanen. At han ike ændrer taktikken er forståeligt, men at han ikke udvikler et alternativ er mangelfuldt. Han bliver fyret snart – og med god grund.

Rusland spillede udmærket mod Spanien, de er gode boldspillere, har en taktisk god træner, der har taget den strenge russiske fodboldskolen og tilføjet den lidt mere individualisme. Sverige får en hård kamp, men jeg håber de klarer den. Russerne er endnu ikke helt klare til de store opgaver, men med en forsat udvikling af ligaen, tror jeg mere succes er på vej (UEFA-cuppen). I baghovdet har jeg faktisk en lille følelse af, at Rusland kan nå langt, meget langt...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om