Gå videre til hovedindholdet

Historie

De første år af min skoletid kan jeg kun huske som korte glimt.

Jeg havde aldrig besøgt en børnehave og var totalt uvandt med at sidde
stille og lytte. Som lærer kann jeg huske frøken Bielert som dengang
synes mig allerede var en ældre dame.Hun havde vel besvær med at styre
den urolige elev og tilkaldte Kölvrå vores skolebestyrer der tog sig af mig
og satte mig bogstavelig hårdt på plads. Jeg tror det hjalp, jeg har hans
omgang stadig i erindring.

Min skolevej startede i Bahnhofstrasse med Herrengraben som første mål
så hele den lange gade op mod Markt, forbi deGraft, den gamle voldgrav
som i sin tid omgav Tønnings slot. Tværs over Markt mod rådhuset og ned
af de tre-fire trin til Rademacherstrasse, ned ad “bakke” mod Katrepel til
Neuweg og det lange lidt kedelige stykke til Matje-Flor-Strasse , med den
tyske skole tilhøjre hånd. Dengang var der ikke opsat rækwerk om skolegården,
så man skrånede over pladsen og kunne fa en snak med en legekamerat der ikke
gik på Uffe Skolen. Det sidste stykke af Hochsteg og så skulle man lige
tværs over Yurian-Owns Strasse og ind ad den hvide port, så var man inde
i “skolebyen”

Skolebyen var den gamle Uffeskole ,- samlingspladsen med Flagstangen
mod Yurian Owens Strasse og en smal gang forbi et gammelt hus, der dengang
altid virkede lidt uhyggelig på mig . Bagved huset stod den store røde barrak
med tre indgange , en lang gang og fire eller fem klassevärelse.
Overfor indgangene stod et toilethus med de såkaldte tantemeiers, to for
drenge to til piger. For vigtige meddelelser samledes man altid bag den gamle
murede skole hvor en mindre grøn barrak var opstillet I venstre hjörne af gårdspladsen.
til höjre var vaskekøkkenet, toiletter til den gamle skole og Kølvra`s garage.
Her var også centret for skolemaden og udlevering af levertranen.

Lärerne var en stab hovedsagelig fra Danmark unge Mænd og Kvinder der
måske endnu troede på at hente landsdelen hjem til riget. Lorenzen, Sløk, Jensen
Ravn, Schjödt-Pedersen, Toft ,som tyske sproglærer Frl.Niemann og senere
Theo Peters der ens var Rektor på den tyske skole lige overfor. Titlen rektor beholdt
han märkelig nok .
Skolebyen Uffeskolen var nærmest ved at sprække ,til tider var der mere end 400 elever
Der var vandreklasser og eftermiddagsundervisning for at efterkomme
alle elevers önske om undervisnind. I slutningen af fyrrene besluttede man at
bygge en ny skole .

På grunden af den gamle Bastion Caroline-Amalie i de gamle fæstnings anlæg
med indgang fra Herzog Phillip bygges en moderne og smuk skole.

(fortsättes)

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om