Påsketanker

"Pilatus vasker sine hænder

Da det ikke lykkes, overlader han Jesus til korsfæstelse, men først vasker han sine hænder som tegn på, at Jesus' død ikke er hans skyld. Det er den handling, som har givet navn til det udtryk, vi stadig bruger, når nogen prøver at fralægge sig ansvaret".

 

Hvis man i en stille stund går ind i en katolsk kirke, kan man, hvis man lytter godt efter, altid høre en vandhane løbe i baggrunden… fordi for tiden vaskes der hænder som aldrig før – og ikke kun for hygiejnens skyld. Jeg skal ikke fordømme den katolske kirke, dertil ved jeg for lidt om den, men jeg vil på det kraftigste fordømme kirkens måde at håndtere alle de sager misbrug der dukker op – også i Danmark.

Jeg synes det er hæsligt, at man som Guds mand – og i hans navn, fortier og benægter et problem, der åbenbart er meget større end antaget. Dels er det et svineri at misbruge børn og unge, naturligvis, men hvordan vil man som religion, som moral og etik-sætter, på nogen måde vinde eller genvinde den tillid der forventes at herske mellem kirken og mennesket?

Er det ikke netop tillid der er basis for religion og tro? Er det ikke min tillid til kirken, der gør at jeg som moderne menneske overvindes til at tro på nogen der ikke er et eneste bevis for? Et det ikke tillid der gør, at jeg tror på Jesus og alle hans gerninger, at jeg beder til Gud (i visse situationer) eller når jeg går til en præst, forventer tavshed og "visdom"?

Misbruget i sig selv er en hæslig handling, men det er ikke bare overstået med det. Et misbrug skaber skam hos barnet en skam der skal bæres resten af livet. Dels må den misbrugte gå med spørgsmålet om "hvorfor gik jeg med til det", dels må den misbrugte gå stille med dørene, for ingen vil tro på en og det skaber mange indre konflikter – ofte med fatale følger. Det er netop her den katolske kirke er nødt til at gøre op med sig selv hvordan det videre forløb skal gå. Skal kirken være åben og ærlig, sætte undersøgelser i gang og få renset ud, eller skal kirke fortsat benægte hver gang der kommer nye anklager frem – i håbet om at det hele går i sig selv igen? Hvordan kan kirken forvente at man fortsat vil være troende, når det der kirken selv der fornægter troen? Jeg ser kun en løsning. Tag problemet op, erkend det sker (er sket) og drop den broderskabs loge-ånd der hersker – for den går ikke mere i 2010 – dertil er der for mange alternativer.