Gå videre til hovedindholdet

Speckdänen

I de hårde tider efter krigen ,hjalp de danske
skoler i sydslesvig
elevernes ernæring med en månedlig tildeling af fødevarer.
Vi var tre drenge der gik i skole så der kom godt med sukker
og mel, “oma” margarine, fedt spegepølse med mere.
I denne tid levede vi bedre en siden af enkepension 1948.
Nu fortalte min søster, at man efter at have dannet et lille
lager,  kunne  de „sælge“ det ene eller andet til dem der ikke
var dansksindet. Således gav det for et
 pund god dansk margarine 200 reichsmark
 på hånden, nok til stof til en bluse til hende.
Tak til Dansk Röde Kors.+

Kommentarer

  1. Interessant fortælling - lad os få noget mere fra "dengang".

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om